Annonce
Indland

Beredskaber forbereder sig på knastør tid og overvejer forbud

Ifølge DMI har maj og juni været så tørre, at de indtil nu kun har kastet sølle 14,1 millimeter regn af sig på landsplan. Normalen for maj og juni lyder på 111,6 millimeter. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er knastørt i Danmark, hvor tørkeindeks har nået sit maks, og brandfaren stiger. Beredskaber holder øje.

Det er usædvanligt tørt i store dele af landet.

Det kan man blandt andet se hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), hvor det landsdækkende tørkeindeks i weekenden er nået op på 10,0 og dermed det højeste niveau på skalaen.

Så højt har det ikke været siden den historisk varme sommer i 2018, hvor det landsdækkende tørkeindeks ramte 10,0 i juli måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2018 nåede indekset op på 9,8 i juni måned. Dermed har Danmark ramt toppen af tørkeindekset tidligere i 2023 sammenlignet med 2018.

- Både 2018 og denne her sommer er indtil videre knastørre. Uanset om det (tørkeindekset, red.) ligger på 8, 9 eller 10, er man så højt oppe, at så skal man tage sine forholdsregler uanset hvad, siger han.

Tørkeindekset har en skala fra 1 til 10, og det angiver risikoen for tørke i Danmark.

Når niveauet rammer det ildrøde 10-niveau, er det et udtryk for, at der er "høj risiko for tørke".

Kommentar fra DMI''s meteorolog på hjemmesiden

Udviklingen sker efter en længere periode med varme og meget lidt regn.

DMI oplyser, at maj og juni har været så tørre, at de indtil nu kun har kastet sølle 14,1 millimeter regn af sig på landsplan. Normalen for maj og juni lyder på 111,6 millimeter.

Også Beredskabsstyrelsens brandfareindeks stiger i disse dage, og i løbet af mandag ventes risikoen at være "høj" eller mere i det meste af landet.

Fortsat varmt vejr gør, at det kan blive nødvendigt at regulere folks brug af åben ild, for eksempel med afbrændingsforbud. Det siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

- Som jeg har forstået det på DMI, ser det i øjeblikket ud til, at det indløb, vi har til sommeren i år, rigtig meget ligner det indløb, vi havde til 2018.

- Derfor må jeg nok desværre sige, at sandsynligheden - eller risikoen om man vil - for, at vi undgår reguleringer, nok er ved at være lille.

- Jeg tror desværre, at vi kommer til at opleve, at der bliver behov for at justere på brandfaren ved også at regulere i folks brug af åben ild, siger Bjarne Nigaard.

DMI''s tørkeindeks

Værst ser det i øjeblikket ud steder såsom Sjælland og i hovedstadsområdet, hvor brandfaren også ventes at stige i løbet af mandagen.

Det er dog op til de kommunale beredskaber at beslutte, om der bliver behov for at indføre afbrændingsforbud i en eller anden form.

I forvejen er der indført afbrændingsforbud på Bornholm.

Ifølge Bjarne Nigaard holder man løbende nøje øje med udviklingen - dag for dag og time for time.

Men beredskaberne vil kun indføre de tiltag, der er nødvendige, siger han.

- Brandfaren skal altid vurderes konkret og lokalt. For selv om brandfaren generelt er høj i Danmark, er der forskel på, om man befinder sig inde i en tætbebygget by eller ude på landet i en plantage eller i nærheden af en nåleskov.

- Der er selvfølgelig forskelle. Og det er de forskelle, man netop lokalt sidder og vurdere på for at finde ud af, hvad der er behov for at gøre, siger Bjarne Nigaard.

Brandfareindeks hos Beredskabsstyrelsen

/ritzau/

  • Denmark Weather
    Ifølge DMI har maj og juni været så tørre, at de indtil nu kun har kastet sølle 14,1 millimeter regn af sig på landsplan. Normalen for maj og juni lyder på 111,6 millimeter. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud