Beredskaber forbereder sig på knastør tid og overvejer forbud

Det er usædvanligt tørt i store dele af landet.

Det kan man blandt andet se hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), hvor det landsdækkende tørkeindeks i weekenden er nået op på 10,0 og dermed det højeste niveau på skalaen.

Så højt har det ikke været siden den historisk varme sommer i 2018, hvor det landsdækkende tørkeindeks ramte 10,0 i juli måned.

I 2018 nåede indekset op på 9,8 i juni måned. Dermed har Danmark ramt toppen af tørkeindekset tidligere i 2023 sammenlignet med 2018.

- Både 2018 og denne her sommer er indtil videre knastørre. Uanset om det (tørkeindekset, red.) ligger på 8, 9 eller 10, er man så højt oppe, at så skal man tage sine forholdsregler uanset hvad, siger han.

Tørkeindekset har en skala fra 1 til 10, og det angiver risikoen for tørke i Danmark.

Når niveauet rammer det ildrøde 10-niveau, er det et udtryk for, at der er "høj risiko for tørke".

Udviklingen sker efter en længere periode med varme og meget lidt regn.

DMI oplyser, at maj og juni har været så tørre, at de indtil nu kun har kastet sølle 14,1 millimeter regn af sig på landsplan. Normalen for maj og juni lyder på 111,6 millimeter.

Også Beredskabsstyrelsens brandfareindeks stiger i disse dage, og i løbet af mandag ventes risikoen at være "høj" eller mere i det meste af landet.

Fortsat varmt vejr gør, at det kan blive nødvendigt at regulere folks brug af åben ild, for eksempel med afbrændingsforbud. Det siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

- Som jeg har forstået det på DMI, ser det i øjeblikket ud til, at det indløb, vi har til sommeren i år, rigtig meget ligner det indløb, vi havde til 2018.

- Derfor må jeg nok desværre sige, at sandsynligheden - eller risikoen om man vil - for, at vi undgår reguleringer, nok er ved at være lille.

- Jeg tror desværre, at vi kommer til at opleve, at der bliver behov for at justere på brandfaren ved også at regulere i folks brug af åben ild, siger Bjarne Nigaard.

Værst ser det i øjeblikket ud steder såsom Sjælland og i hovedstadsområdet, hvor brandfaren også ventes at stige i løbet af mandagen.

Det er dog op til de kommunale beredskaber at beslutte, om der bliver behov for at indføre afbrændingsforbud i en eller anden form.

I forvejen er der indført afbrændingsforbud på Bornholm.

Ifølge Bjarne Nigaard holder man løbende nøje øje med udviklingen - dag for dag og time for time.

Men beredskaberne vil kun indføre de tiltag, der er nødvendige, siger han.

- Brandfaren skal altid vurderes konkret og lokalt. For selv om brandfaren generelt er høj i Danmark, er der forskel på, om man befinder sig inde i en tætbebygget by eller ude på landet i en plantage eller i nærheden af en nåleskov.

- Der er selvfølgelig forskelle. Og det er de forskelle, man netop lokalt sidder og vurdere på for at finde ud af, hvad der er behov for at gøre, siger Bjarne Nigaard.

/ritzau/