Blodtryksmedicin kædes for tredje gang sammen med kræft

For tredje gang på kort tid viser et studie, at der er øget kræftrisiko, hvis en patient i en årrække har taget blodtryksmedicin, der indeholder stoffet hydrochlorthiazid (hctz). Det skriver Politiken.

Lægemiddelstyrelsen maner til besindighed - men vil nu undersøge stoffet nærmere.

250.000 danskere tager blodtryksmedicin, der indeholder hctz. Omkring tre danskere får hvert år to særligt aggressive former for modermærkekræft af den populære blodtrykssænkende medicin, viser studiet.

Anton Pottegård, der er lektor på Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet, står i spidsen for det forskerhold, der tirsdag har offentliggjort studiet i det videnskabelige tidsskrift Jama Internal Medicine.

- Alt tyder på, at der er en overhyppighed af modermærkekræft, der skyldes brugen af den særlige blodtrykssænkende medicin, som altså ser ud til at øge risikoen for flere former for kræft i vores hud, siger han til Politiken.

Overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen betegner det nye studie som et vigtigt og velgennemført registerstudie.

- Men jeg vil gerne fastslå, at risikoen for modermærkekræft fra hydrochlorthiazid er lav.

- Studiet viser en overhyppighed af kræft i gruppen af patienter, der har fået stoffet, sammenlignet med kontrolgruppen. Det tager vi alvorligt og afventer, hvad den europæiske bivirkningskomité når frem til, siger hun til Politiken.

Tidligere studier har vist, at blodtryksmedicinen med hctz er kædet sammen med en øget risiko for pladecellehudkræft og læbekræft.

Doris Stenver fortæller til Ritzau, at komitéen har sin første diskussion om emnet i juni.

Hun forventer, at sagen bliver afslutte i løbet af i år, så det hurtigt bliver klart, hvilke anbefalinger der skal være for brugen af lægemidlet.

- Vi vil selvfølgelig gerne have en afklaring på den her usikkerhed, der er, siger hun til Ritzau.

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) kalder formand og praktiserende læge Anders Beich det for "et barnligt krav om opmærksomhed", at forskeren bag studiet har fremlagt sine resultater i medierne.

- Man skal ikke forveksle de her resultater med viden. Det er en type undersøgelse, som ikke kan vise årsagssammenhænge. Det er en ny trend, at sådan nogle hypotesegenererende resultater bliver bragt i pressen, siger han til Ritzau.

Han forventer en sværm af henvendelser fra bekymrede patienter, som han ikke mener, han er klædt på til at rådgive ud fra forskningsresultaterne.