Annonce
Indland

Forfattere bag store ungdomshit scorer kassen på bibliotekspenge

Danmarks store børne- og ungdomsforfatter Bjarne Reuter scorer igen-igen flest bibliotekspenge. I en oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen fremgår det, at Bjarne Reuter får udbetalt lidt over 718.000 kroner. Han har ligget øverst på listen siden 1999. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Når 195 millioner i bibliotekspenge skal fordeles, topper Bjarne Reuter. Det har han gjort siden 1999.

Årets bibliotekspenge, som løber op i 195 millioner kroner, fordeles mellem 10.378 personer, hvis værker kan lånes på landets biblioteker.

I toppen ligger forfattere til kendte børne- og ungdomsbøger. Det er Bjarne Reuter, Josefine Ottesen, Kim Fupz Aakeson, Kenneth Bøgh Andersen og Dennis Jürgensen.

Det fremgår onsdag af en oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fem har ligget i top-10 de seneste mange år.

Bjarne Reuter, som især er kendt for børnebøgerne "Busters verden" og "Zappa", scorer 718.506 kroner i bibliotekspenge. Af dem er 632.501 kroner for fysiske bøger. Resten er for elektroniske titler.

Han har toppet listen hvert år siden 1999, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen ligger inde med optegnelser tilbage til 1992.

De fire andre får mellem 686.000 og 696.000 kroner.

Oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen

Josefine Ottesen er især kendt for serien "Historien om Mira", mens Kenneth Bøgh Andersen blandt andet har skrevet bøgerne om "Den Store Djævlekrig".

Kim Fupz Aakeson er især kendt for sine populære børnebøger og også filmmanuskripter, mens Dennis Jürgensen har udgivet et utal af børne- og ungdomsromaner, herunder "Kadavermarch"-bøgerne og "Freddy"-serien.

Gennemsnittet for udbetalingerne er dog meget lavere. Det ligger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på 18.857 kroner.

Ud af de 10.378 forfattere får 5958 personer midler udbetalt for e-bøger og netlydbøger. Det er 383 flere personer end sidste år, skriver styrelsen.

Ser man nærmere på fordelingen af bibliotekspenge mellem de fysiske og de digitale bøger, udbetales der i gennemsnit 16.256 kroner for fysiske bøger og 2602 kroner for digitale bøger.

I 2018 var Danmark det første land i verden til at udbetale bibliotekspenge for netlydbøger. Danmark var desuden nummer to efter Canada til at udbetale bibliotekspenge for e-bøger.

Pengene kommer fra finansloven. Derfor har forfattere, illustratorer og andre, hvis værker er tilgængelige på bibliotekerne, måtte væbne sig med tålmodighed i år.

Finansloven har nemlig været forsinket på grund af folketingsvalget i november.

På finansloven for 2023 er der afsat over 195 millioner kroner til bibliotekspenge for bøger. Af dem går 13,8 procent til e-bøger og netlydbøger.

Den såkaldte biblioteksafgift, også kaldet bibliotekspenge, er en kulturstøtteordning, som i Danmark går helt tilbage til 1946.

/ritzau/

  • Bjarne Reuter
    Danmarks store børne- og ungdomsforfatter Bjarne Reuter scorer igen-igen flest bibliotekspenge. I en oversigt fra Slots- og Kulturstyrelsen fremgår det, at Bjarne Reuter får udbetalt lidt over 718.000 kroner. Han har ligget øverst på listen siden 1999. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken