Kommunerne gør ikke nok, når de bliver underrettet om, at et barn er blevet udsat for vold af en forælder.
Sådan lyder vurderingen fra direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl på baggrund af en ny analyse af organisationen.
Det skriver Politiken.
Børns Vilkår har undersøgt 1550 sager om børn og unge på under 18 år, som i 2019 og 2020 var ofre for en voldsforbrydelse, hvor enten en forælder eller en stedforælder blev sigtet.
I fire ud af ti sager var kommunen blevet underrettet.
Alligevel blev der ikke iværksat støtte eller hjælp til barnet eller familien.
- Jeg troede faktisk, vi var kommet længere, fordi vi har talt så meget om, at man skal gribe ind. Men de her tal viser jo, hvor grelt det står til, siger Rasmus Kjeldahl til Politiken.
Han mener desuden, at det er dybt problematisk, at så få voksne underretter om volden.
Ifølge direktøren skyldes det, at blandt andre pædagoger, lærere og sygeplejersker mangler redskaber til, hvordan man bør handle, når man møder et barn, der er offer for vold.
Samtidig fremgår det af analysen, at for mere end hvert tredje barn blev der hverken iværksat en indsats før eller efter voldsepisoden.
Rasmus Kjeldahl mener, at meget tyder på, at der ikke bliver reageret på tegn på vold og mistrivsel, som "i langt de fleste tilfælde" går forud.
Årsagen kan være frygt, berøringsangst eller manglende kompetencer hos de fagpersoner, som møder børnene, siger han til Politiken.
Avisen skriver også, at børn sjældent bliver undersøgt fysisk af en børnelæge eller en retsmediciner ved mistanke om vold.
2,3 procent af børnene blev undersøgt af en retsmediciner i 2019, mens 3,8 procent blev undersøgt af en børnelæge.
Det viser en statistik fra Børnehusene, skriver Politiken.
/ritzau/