Annonce
Indland

Børns Vilkår: Mange voldsudsatte børn får ikke hjælp

Ifølge direktør i Børns Vilkår bliver der ofte ikke reageret, når børn viser tegn på at være udsat for vold.

Kommunerne gør ikke nok, når de bliver underrettet om, at et barn er blevet udsat for vold af en forælder.

Sådan lyder vurderingen fra direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl på baggrund af en ny analyse af organisationen.

Det skriver Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børns Vilkår har undersøgt 1550 sager om børn og unge på under 18 år, som i 2019 og 2020 var ofre for en voldsforbrydelse, hvor enten en forælder eller en stedforælder blev sigtet.

I fire ud af ti sager var kommunen blevet underrettet.

Alligevel blev der ikke iværksat støtte eller hjælp til barnet eller familien.

- Jeg troede faktisk, vi var kommet længere, fordi vi har talt så meget om, at man skal gribe ind. Men de her tal viser jo, hvor grelt det står til, siger Rasmus Kjeldahl til Politiken.

Han mener desuden, at det er dybt problematisk, at så få voksne underretter om volden.

Ifølge direktøren skyldes det, at blandt andre pædagoger, lærere og sygeplejersker mangler redskaber til, hvordan man bør handle, når man møder et barn, der er offer for vold.

Samtidig fremgår det af analysen, at for mere end hvert tredje barn blev der hverken iværksat en indsats før eller efter voldsepisoden.

Rasmus Kjeldahl mener, at meget tyder på, at der ikke bliver reageret på tegn på vold og mistrivsel, som "i langt de fleste tilfælde" går forud.

Årsagen kan være frygt, berøringsangst eller manglende kompetencer hos de fagpersoner, som møder børnene, siger han til Politiken.

Avisen skriver også, at børn sjældent bliver undersøgt fysisk af en børnelæge eller en retsmediciner ved mistanke om vold.

2,3 procent af børnene blev undersøgt af en retsmediciner i 2019, mens 3,8 procent blev undersøgt af en børnelæge.

Det viser en statistik fra Børnehusene, skriver Politiken.

/ritzau/

Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til