Annonce
Indland

Bornholmsk røgeri forsvandt i vand: Restauranten er væk

Bornholm er blandt de steder i Danmark, hvor Naturskaderådet har konstateret stormflod efter fredagens voldsomme uvejr. Nordbornholms Røgeri i Allinge må lukke resten af året. Billedet viser det vilde vejr i Allinge Havn fredag. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Oprydning på Bornholm vil tage dage efter fredagens uvejr. Nordbornholms Røgeri er lukket resten af året.

Store dele af landet havnede under vand under fredagens voldsomme stormvejr.

En del områder er af Naturskaderådet blev udpeget som steder, der blev ramt af stormflod. Heriblandt Bornholm, som har været hårdt ramt.

Efter at vind og vejr lørdag har lagt sig, venter et stort oprydningsarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag aften er veje i de store bornholmske byer fortsat spærret af, fortæller vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen.

- Allinge er hårdt ramt af afspærringer, fordi der er skyllet voldsomt meget op på kørebaner og parkeringspladser. Gudhjem har afspærringer, hvor en kørebane er undermineret. Svaneke har også afspærringer. Dem skal folk selvfølgelig stadig respektere, siger han.

Han fortæller samtidig, at Nordbornholms Røgeri i Allinge har været udsat for meget store ødelæggelser.

Faktisk så store, at stedet er ødelagt.

- Vi kan allerede nu sige, at vores restaurant er lukket for i år, for vi har ganske enkelt ikke nogen restaurant.

- Vinduer og døre er blæst ind, og inventaret ligger og svømmer rundt, skriver folkene bag restauranten på stedets Facebook-profil lørdag.

I Tejn Havn kæmpede frivillige fra den bornholmske festival Wonderfestiwall for at redde festivaludstyr natten til lørdag.

Festivalarrangør Daniel Mühlendorph fortæller til TV 2 Bornholm, at han og flere andre forsøgte at sikre deres containere mod de store vandmasser.

Containere er blevet skubbet flere meter hen ad havnen af det voldsomme vejr.

- Jeg tror, vi har været heldige, da der kom vand ind, at vi har haft de fleste af vores ting på paller. Vi håber, at det meste har overlevet.

- Når vi kigger rundt, ligner det, at vandet kun lige har været oppe til kanten af pallerne, og det er jo meget heldigt, for ellers var det gået ud over alle vores ting, siger Daniel Mühlendorph til det bornholmske medie.

Artikel fra TV 2 Bornholm

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev der fredag aften målt vindstød på Bornholm på op til 27,6 meter i sekundet.

Peter Johansen fra Bornholms Politi fortæller lørdag aften, at først i løbet af mandag eller tirsdag vil oprydningsarbejdet blive afsluttet, for beredskabet skal lige have en pause, inden det genoptager arbejdet.

/ritzau/

  • DMI har varslet vindstød af stormstyrke
    Bornholm er blandt de steder i Danmark, hvor Naturskaderådet har konstateret stormflod efter fredagens voldsomme uvejr. Nordbornholms Røgeri i Allinge må lukke resten af året. Billedet viser det vilde vejr i Allinge Havn fredag. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud