Pædagogerne skal ikke stå med en løftet pegefinger og være formynderiske, når børnene åbner deres madpakker
Flere og flere daginstitutioner vil gerne bestemme, hvorvidt der må være usunde og sukkerrige madvarer i børnenes madkasser.
Mælkesnitter, kiks, frugtyoghurt og lignede er således sortlistet i et stort antal institutioner. Det sker for at fremme sundheden og for at forebygge misundelse og konflikter mellem børnene, skriver Jyllands-Posten.
Men det gælder om at finde en balance mellem at løfte fællesskabet og samtidig ikke være formynderiske.
Det siger Elisa Bergmann, formand for Bupl, der organiserer pædagogerne i Danmark.
- Det handler om sund fornuft. Vi ved jo, at et stykke rugbrød med mørk pålægschokolade faktisk ikke er så sundhedsskadeligt, siger hun og fortsætter:
- Så det handler i virkeligheden om at finde den balance, hvor man på den ene side skal hjælpe hinanden med at give børnene noget sund mad, samtidig med at vi selvfølgelig ikke hele tiden står med en løftet pegefinger.
Det er ofte kommunerne, der sætter barren for kostpolitikken og beder daginstitutionerne og forældrebestyrelserne om at tage stilling til den. I nogle kommuner er der en nul-sukkerpolitik.
- Hvis der er nogle forældre, der har svært ved at lave en madpakke, der er sund og nærende for et barn, så er det selvfølgelig en opgave, som vi som pædagoger tager på os og taler med familien. Der kan være grunde til, at det kan være svært.
Ifølge ernæringseksperter virker gode råd mere end forbud mod madvarer i børns madpakker.
- Det kan godt blive for hysterisk og noget, der minder om de institutioner, der har en nul-sukker politik. Vi har evidens for, at når noget mad er forbudt, bliver det mere interessant for børnene, siger Preben Vestergaard Hansen, lektor i Ernæring og Sundhed på professionshøjskolen Metropol til Jyllands-Posten.
Hans råd er at tale med børnene om, hvad der er sund mad, og hvad der er usund mad frem for at lave forbud.