Annonce
Indland

Chef-exit: En lydefri karriere fik ridser i lakken

Det høstede bred anerkendelse i kulturlivet, da den daværende departementschef i Miljøministeriet, Erik Jacobsen, i oktober 2007 blev udpeget til ny chef for Det Kongelige Teater.

"Et populært valg" skrev dagbladet Information, og nationalscenens kunstneriske chefer bifaldt især, at deres ny chef var en erfaren topembedsmænd og ikke en stærk kunstnerisk profil.

Det havde nemlig den fordel, at "skønånderne bliver fri for regneark og administration", stod der i avisen.

Nu slipper de formentlig ikke for at diskutere kunstneriske dispositioner med chefen, for Det Kongelige Teaters bestyrelse satser med Erik Jacobsens afgang på en helt anden profil, når der skal vælges ny teaterchef.

Den kommende leder skal ifølge bestyrelsen "være en kunstnerisk orienteret teaterchef, der yderligere kan positionere teatret".

Med nyt skuespilhus og nyt operahus kunne chefjobbet på Det Kongelige Teater have været en dans på roser. Men for Erik Jacobsen har roserne i hvert fald haft torne.

Han har måttet sande, at det også er en kunst at stille såvel anmeldere som ansatte og de bevilgende myndigheder tilfredse.

Da teaterchefen i foråret fyldte 60 år, skete det i en situation, hvor en større sparerunde og nedlæggelse af stillinger skulle sætte skik på teatrets økonomi, og den opgave har Erik Jacobsen ifølge bestyrelsen løst.

Men undervejs har der været store mediesager om dårlig trivsel, faldende besøgstal, ledelsesproblemer og kokainmisbrug i balletten, der har medvirket til at give Erik Jacobsen ridser i lakken - hvor han ellers havde haft en næsten lydefri karriere med masser af topposter i statens tjeneste.

For halvandet år siden var krisen på Det Kgl. så udtalt, at det kom bag på skuespillernes tillidsmand, at bestyrelsen lod Erik Jacobsen fortsætte.

- Nu skal Erik Jacobsen lancere en større åbenhed grupperne imellem, så personalet ikke føler, at de er bange for at komme med henvendelser af frygt for den reaktion, det måtte afføde, lød det fra tillidsmanden.

Bestyrelsesformand Stine Bosse slog fast, at "det ville have været den nemme løsning at fyre ledelsen, men også den forkerte løsning".

- Når man selv kan se og er reflekteret over, at man kan gøre tingene anderledes, så er det min erfaring med ledelse, at der er noget at bygge på, sagde Stine Bosse, som valgte at frede teaterchefen.

Selv sagde Erik Jacobsen om krisen, der kulminerede i foråret 2012:

- Jeg har truffet ledelsesmæssige beslutninger, som jeg i dag ville have gjort anderledes, og det har udløst en tillidskrise hos nogle medarbejdergrupper.

- På toppen af dette kommer så sparerunden og afskedigelser, hvor der i processen også er sket fodfejl. Jeg vil nu gå aktivt ind i genopbygning af tillid.

Yderligere halvandet år fik Erik Jacobsen i spidsen for Det Kongelige Teater, inden bestyrelsen fandt, at tiden nu er inde til et ledelsesmæssigt generationsskifte.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud