Annonce
Indland

Coronanedlukning forlænger udstilling med dinosaurernes konge

Fossilet af tyrannosaurus rexen er danskejet og opkaldt Tristan Otto efter ejernes sønner. Det har en længde på 12 meter, en højde på 3,4 meter og har gabet fuld af sylespidse tænder. (Arkivfoto). Foto: Jordan Raza/Ritzau Scanpix

Populær dinosaurudstilling i København bliver forlænget året ud, så flere kan nå at se de store fossiler.

Et af de mest komplette skeletter af dinosauren tyrannosaurus rex har boet på Statens Naturhistoriske Museum siden juni, hvor det har været centrum i en stor dinosaurudstilling.

Men udstillingen har ligesom mange andre kulturaktiviteter været påvirket af coronarestriktioner, så det ikke er alle interesserede, der har nået forbi.

Derfor bliver udstillingen forlænget, så den varer året ud. Oprindelig skulle den kun være fortsat til 28. marts. Det oplyser Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

- Vi har fået mange henvendelser fra publikum i hele landet, som har spurgt til, hvornår de får mulighed for at opleve de populære dinosaurer.

- Museet har derfor arbejdet hårdt på at få forlænget udstillingen, så endnu flere kan få chancen for at møde Tristan Otto og de andre fantastiske dinorsaurfossiler, siger Peter Kjærgaard, direktør ved Statens Naturhistoriske Museum, i pressemeddelelsen.

Fossilet af den store dinosaur er danskejet og opkaldt Tristan Otto efter ejernes sønner. Det har en længde på 12 meter, en højde på 3,4 meter og har gabet fuld af sylespidse tænder.

Skelettet blev fundet i delstaten Montana i USA i 2010. Mineralerne i jorden har gjort, at knoglerne er fuldstændig matsorte.

Der er fundet omkring 50 eksemplarer af den kødædende dinosaur på verdensplan siden 1902, og da Tristan Otto har 170 originale knogler ud af 300, er den blandt de mest komplette fossiler.

Udstillingen med t-rex - også kendt som dinosaurernes konge - og de øvrige dinosaurerne åbnede stærkt forsinket i midten af juni sidste år.

Den kørte frem til 10. december, hvor coronarestriktioner betød, at den måtte lukke. Siden har den været lukket. Det vides fortsat ikke, hvornår museer får lov at åbne.

Men med en ny udløbsdato ved udgangen af året bliver der formentlig rig mulighed for at nå at se dinosaurerne.

Tristan Otto er det første t-rex-fossil udstillet i Danmark.

Ifølge Statens Naturhistoriske Museum nåede over 100.000 gæster forbi udstillingen, mens den var åben sidste år.

Link til pressemeddelelse hos Presscloud
  • Farewell dinosaur skeleton in the Natural History Museum
    Fossilet af tyrannosaurus rexen er danskejet og opkaldt Tristan Otto efter ejernes sønner. Det har en længde på 12 meter, en højde på 3,4 meter og har gabet fuld af sylespidse tænder. (Arkivfoto). Foto: Jordan Raza/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen