Står det til kommunerne, skal vandregningen stige, så der bliver råd til at investere i kanaler og vandbassiner, der kan tage imod voldsomme regnmængder.
Og selvom kravet er et brud med princippet om, at vandværkerne ikke må opkræve mere, end det koster at levere vandet, så er finansminister Bjarne Corydon (S) ikke afvisende over for kommunernes krav.
- Principielt kan jeg sagtens følge kommunerne i, at der er et behov for at investere i klimatilpasning med den udvikling, vi ser. Men der er snævre økonomiske rammer i disse år, og derfor er det bestemt ikke noget, jeg kan sige ja til på forhånd, siger han.
Skybrud og monsterregn har de to seneste somre ført til oversvømmelser og massive ødelæggelser flere steder i landet. Derfor vil kommunerne investere i en række forebyggende tiltag, der kan forhindre de massive skader.
Det kan for eksempel være "spildevandsveje" med høje kantstene, som konstrueres ved at ændre vejens profil, så den har form som et vandløb.
En anden mulighed er at investere i at sænke pladser og stier, så de får funktion af reservoirer ved voldsom regn.
Kommunerne kan ikke bare hæve kommuneskatterne. Og ifølge kommunerne selv er der simpelthen ikke penge til investeringerne.
Finansministeren mener, at det må afhænge af en samlet forhandling, om kommunerne får lov til at øge vandregningen til borgerne.
- Det er noget, vi må se i sammenhæng med, hvad vi i øvrigt kan blive enige om, siger Bjarne Corydon.
Onsdag mødes finansministeren og Kommunernes Landsforening for at fortsætte forhandlingerne om kommunernes økonomi det kommende år.
/ritzau/