Har du købt kyllingebrystfilet eller udskæringer fra SuperBest, Eurospar eller Superspar i april og frosset det ned, er der god grund til at kigge på datomærkningen en ekstra gang. Producenten har nemlig opdaget, at kødet var inficeret med Salmonella, og derfor er pakker med holdbarhedsdatoen 22. april til 30. april trukket tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen.
Kyllingekødet er mærket med butikkens egen etiket.
Gennemsteges det inficerede kød ikke, kan man blive smittet med salmonella. Fødevarestyrelsen råder derfor til, at kødet kasseres.