Annonce
Indland

Danmark har laveste antal indlagte siden 11. november

Der var lørdag lang kø ved midlertidigt COVID-19 testcenter på Next NEXT Uddannelse København på Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ifølge SSI er der yderligere fem personer, som er døde med corona siden opgørelsen fredag.

Der er det seneste døgn registreret 520 nye smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er femte dag i træk, at der bliver konstateret over 500 nye coronasmittede i Danmark.

Derudover er det samlede antal indlagte på landets hospitaler faldet med 14. Det skyldes formentlig, at der er flere, som bliver udskrevet end indlagt.

Det betyder, at 217 personer nu er indlagt med virusset. Det er det laveste antal siden 11. november.

Forventningen er dog, at antallet af indlagte vil falde yderligere de kommende uger til mellem 150 og 200 indlagte. Herefter vil det formentlig stige igen, som følge af at dele af landet genåbner fra mandag.

Det fortæller Nanna Reiter, der er overlæge ved Bispebjerg Hospital og formand for Udvalget for Intensiv Medicin under Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (Dasaim).

- Nu hvor vi begynder at åbne lidt mere op for samfundet mandag, vil vi fortsat se et fald en uge og måske også lidt mere end det.

- Men så vil vi også forvente en stigning på grund af denne her B117-mutation, siger Nanna Reiter med henvisning til den mere smitsomme variant, der først blev opdaget i England.

- Udviklingen (i antallet af indlagte, red.) kan gå hurtigere på grund af B117, end den har gjort de tidligere gange, hvor man har slækket på restriktionerne, tilføjer hun.

Ud over de 520 smittetilfælde med pcr-test er der fundet 135 nye tilfælde i lyntest fra private leverandører. De er fundet i 54.737 prøver.

Det svarer til, at 0,25 af prøverne er coronapositive.

Det vides ikke, hvor stort et overlap der er mellem personer, som bliver testet positiv i lyntest og pcr-test i det offentlige. Derfor kan tallene ikke lægges sammen.

Af opgørelsen fra SSI fremgår det desuden, at yderligere fem personer er døde med coronavirus i Danmark.

Antallet af dødsfald er faldet markant i løbet af februar. I januar var der i gennemsnit 27 coronarelaterede dødsfald om dagen.

  • Kø foran testcenter
    Der var lørdag lang kø ved midlertidigt COVID-19 testcenter på Next NEXT Uddannelse København på Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing