Annonce
Indland

Dansk Industri i udspil: Teknologi skal fremtidssikre sundhedsvæsnet

Mere offentligt-privat samarbejde om ny sundhedsteknologi bør være en del af fremtidens sundhedsvæsen, mener Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Det kan også ende med at blive en god forretning - for det næste danske eksporteventyr kan ligge her, mener han. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er brug for reform af sundhedsvæsnet nu, lyder det fra Dansk Industri, der er klar med en række forslag.

Da regeringen tidligere på måneden præsenterede reformprogrammet "Danmark kan mere 1", var det med ambitioner om at gøre Danmark grønnere, klogere, flittigere og rigere i 2030.

Men hvad med også at gøre os sundere, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), som i et nyt udspil selv har en række forslag til, hvordan det kan ske.

- Vi står på ryggen af en global sundhedskrise, hvor vi i Danmark har klaret os exceptionelt godt gennem digitalisering, et tillidsbaseret samfund og et privat-offentligt samarbejde, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

- Så alle forudsætningerne er til stede for at fortsætte det gode samarbejde og tage sundhedsområdet ind i næste generation af behandlinger og forebyggelse.

Regeringen vil fremsætte sit forslag til en sundhedsreform her i efteråret.

Ifølge Dansk Industri bør fokus være på den voksende gruppe af patienter med kroniske sygdomme.

- Der er blevet 25 procent flere kronikere i løbet af de seneste ti år. Det er alt fra diabetes til kræft, depression og høretab. Dem kan vi behandle betydeligt bedre. Her har vi både en stor udfordring, men også en stor mulighed.

- De er ofte langtidssyge, og det har store personlige konsekvenser. Men det betyder også stor økonomisk påvirkning af samfundet, og det fjerner hænder fra arbejdsmarkedet. Så vi har alle sammen en interesse i det, siger Lars Sandahl Sørensen.

Hovedoverskrifterne i udspillet lyder på mere ny sundhedsteknologi, bedre sammenhæng mellem sektorer og udveksling af data.

Blandt de konkrete forslag er pakkeforløb for kronikere, og at der skal være et tilbud om telemedicin inden for alle de store kroniske sygdomsgrupper senest i 2030.

Allerede nu er patienter med lungesygdommen KOL omfattet af et sådant tilbud. De måler blandt andet selv iltmætning i blodet hjemmefra. Løsningerne leveres af private virksomheder efter et udbud.

Det ser DI selvsagt gerne mere af. DI-bossen mener, at netop offentligt-privat samarbejde er med til at få os så godt igennem coronakrisen.

For eksempel med testfaciliteter, udvikling af vacciner, værnemidler og coronapas.

- Det er eksempler på, hvor meget vi kan, når vi skal. Men nogle af de udfordringer, vi står over for som samfund i de kommende år, er enormt store, hvad angår vores sundhedssituation, siger Lars Sandahl Sørensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver i en kommentar, at det også er regeringens ambition at gøre Danmark sundere med en bred sundhedsaftale.

- Det er stadig min forventning at kunne præsentere regeringens udspil i dette efterår - et udspil, som vil sikre fundamentet for de forandringer i sundhedsvæsenet, som er nødvendige for at håndtere flere ældre og flere mennesker med kroniske sygdomme og psykiske lidelser, siger han.

Hos Danske Regioner ser formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde Lotte Langballe (DF) positivt på mere offentligt-privat samarbejde.

- Grundstenen for det er på plads. Der, hvor udfordringen kan være, er i forhold til udbudsreglerne, som kan være til hinder for, at de innovative løsninger kommer i brug, siger hun.

  • Forsvarsminister Trine Bramsen præsenterer regeringens udspil om cyberforsvar på et pressemøde hos DI i København, onsdag den 9. juni 2021. DI''s direktør Lars Sandahl Sørensen deltager også i pressemødet.
    Mere offentligt-privat samarbejde om ny sundhedsteknologi bør være en del af fremtidens sundhedsvæsen, mener Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Det kan også ende med at blive en god forretning - for det næste danske eksporteventyr kan ligge her, mener han. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing