Annonce
Indland

Dansk professor skal lede global indsats for coronamedicin

Professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet skal stå i spidsen for en global indsats mod coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Professor Jens Lundgren skal stå i spidsen for en indsats, der skal afprøve mange typer medicin mod corona.

Lige nu prøver forskere rundt om i verden at finde en kur imod coronavirus.

Nu skal den danske professor Jens Lundgren stå i spidsen for en global indsats, der skal prøve at samle viden og erfaringer fra mange af de kliniske forsøg, som finder sted.

Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

- Vi samarbejder med 450 hospitaler på samtlige kontinenter og forventer at skulle involvere over 10.000 patienter, så det er noget af en indsats, vi er gået i gang med, siger Jens Lundgren.

Den indsats, som Jens Lundgren får ansvaret får, hedder ACTIV-3.

Indsatsen foregår på den måde, at den følger mange forskellige lægemidlers effekt på patienter, der er indlagt på hospitalet med coronavirus.

Når et lægemiddel ikke viser foreløbige tegn på aktivitet eller har begrænsende bivirkninger, så bliver undersøgelserne af det pågældende middel droppet, mens undersøgelserne fortsætter for andre midler, der også undersøges.

Undervejs kan forskere foretage delinger imellem sig som en del af indsatsen. På den måde håber man at kunne accelerere udforskningen af mange lægemidler på én gang.

- Førhen har vi testet lægemidler, der allerede var udviklet til andre sygdomme. På den måde kan man sige, at vi har taget dem ned fra hylden for at se, om de kunne virke.

- Men i dette tiltag skal vi afprøve en masse forskellige præparater, der er specifikt udviklet mod coronavirus. Derfor er vores forhåbninger større denne gang, forklarer Jens Lundgren.

Han oplyser, at man er gået i gang med forsøgene for det første produkt, og at der er forventning om at have foreløbige resultater i september.

Hvis de er gode, vil man fortsætte forsøgene med midlet og potentielt kunne finde endelig afklaring i løbet af oktober eller november.

Udforskningen af mindst tre andre lægemidler påbegyndes i september.

Jens Lundgren er normalt tilknyttet Københavns Universitet og Rigshospitalet som professor.

Under coronakrisen er han blevet et mere kendt ansigt for den brede befolkning, i og med at han har kommenteret virussets udvikling.

Link til pressemeddelelse.
  • PLUS Den første behandling mod corona er fundet
    Professor Jens Lundgren fra Rigshospitalet og Københavns Universitet skal stå i spidsen for en global indsats mod coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing