Annonce
Indland

Dansk western er både drengedrøm og vanvittigt projekt

Når der natten til søndag er premiere på "The Salvation" i Cannes, er det første gang, Danmark er repræsenteret på den prestigefyldte festival med en westernfilm.

Filmen, der bliver vist ved en prestigefyldt midnatsgalla uden for konkurrence, har Mads Mikkelsen i hovedrollen som den danske nybygger Jon, der søger hævn og retfærdighed i det vilde vest.

Westernfilm er ikke en genre, danske filmmagere har beskæftiget sig særlig meget med, men for Kristian Levring, der er instruktøren bag "The Salvation", er det noget, han længe har ønsket sig at prøve kræfter med.

- Det var ikke bare lidt en drengedrøm for mig, det var meget en drengedrøm. Så da Peter Aalbæk (direktør for Zentropa, red.) sagde til mig, at han godt mente, vi kunne finansiere en western, så var det bare nu, den skulle laves, siger Kristian Levring og indrømmer:

- Først tænkte jeg, at han var sindssyg, for det er et ret vanvittigt projekt at kaste sig ud i.

Men lysten til at lave filmen vandt for Kristian Levring, der tidligere har stået bag blandt andet "Den, du frygter", og som i sin tid også var med til at starte dogme-bevægelsen.

- Jeg kan huske, da jeg var dreng - dengang var der jo kun én DR-kanal - at der hver lørdag eftermiddag blev vist en western. De der tidlige oplevelser med film, de sætter sig helt vildt på nethinden, siger han og uddyber:

- Samtidig er der bare nogle typer film, der taler mere til os, og jeg kan godt lide det univers, der er i western-film, for det er ret forenklet samtidig med, at man kan fortælle rigtig meget.

Han mener, at der er en naturlig forklaring på, at Danmark aldrig rigtig har fået fodfæste i genren.

- Det er rigtigt, at der ikke findes særlig mange danske westernfilm, og dem, der er, skal måske mere klassificeres som komedie-westerns.

- Men for det første er det jo ret dyrt at lave en western, det ligger ikke lige for med de danske filmbudgetter, og så har det også lidt været en genre, der var død, erkender han.

Da han og Anders Thomas Jensen satte sig ned for at skrive manuskriptet, var de enige om, at de ikke ville gå på kompromis med genren. Filmen måtte for eksempel godt være kliché-fyldt.

- Jeg har det sådan, at man kan ikke lave en western uden klicheer. Hvis de ikke er med, så skuffer man publikum. Så jeg har forholdt mig meget til, hvordan jeg ville løse de klicheer, og det er noget, jeg har tænkt på på hele tiden. Men det var en sjov udfordring at arbejde med, siger han.

"The Salvation", der også har Mikael Persbrandt, Eva Green og Eric Cantona på rollelisten, har dansk premiere den 22. maj.

/ritzau/

Annonce
Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig