Annonce
Indland

Danske forskere er klar med en kemisk bombehund

Crim-Track snifferen er en "kunstig næse", der ved hjælp af en kemisk analyse af luftmolekuler kan sniffe sig frem til hjemmelavet sprængstof og narkotika. Foto: Free/Handout

Forskere fra DTU står bag et nyt kemisk sniffersystem, der skal snuse sig frem til narkolagre og sprængstof.

Smuglere, terrorister og andre forbrydere står over for en ny fjende, når de fremover fragter narkotika eller fifler med hjemmelavet sprængstof.

Fjenden hedder Crim-Track Sniffer og er en lille kasse i sort, hvidt og orange med en animeret hund på siden og en plastikslange monteret for enden som en tynd snabel.

På samme måde som en veltrænet sporhund suger den luftmolekyler ind og analyserer dem for spor af sprængstof eller narko.

Bag projektet står forskere fra DTU Nanotech, og ifølge en af dem - seniorforsker Mogens Havsteen Jakobsen - kan flere myndigheder bruge kassen, når den er helt færdigudviklet.

- Det kan være i lufthavnen, hvor man kan bruge den til at undersøge, hvad der er i en efterladt taske eller tjekke flybagagen for bomber.

- Det kan også være postvæsnet eller toldere, der skal undersøge indholdet af en container, siger Mogens Havsteen Jakobsen.

Indtil videre er forskerne kun klar med en prototype på systemet, og der vil gå endnu et par år, før "den kunstige næse" reelt er klar til at supplere politiets sporhunde.

Til den tid er Crim-Track også tiltænkt en rolle i et stort overvågningsprojekt af kloaksystemerne, som EU har sendt i udbud.

Her er det tanken, at der i større byer skal opsættes permanente sniffere i kloakkerne, som giver besked, hvis der i vandet eller luften i rørene er spor af sprængstof eller narko.

Når snifferne i kloakken har fundet det første spor, er det meningen, at Crim-Track systemet skal snuse sig frem til laboratorierne, hvor sprængstoffet eller narkoen bliver lavet,

- Så kan vores mobile næse spore tilbage til kilden, siger Mogens Havsteen Jakobsen.

I Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen har civilingeniør og analysekemiker Jesper Mogensen haft lejlighed til at studere DTU-forskernes arbejde.

Og han ser et stort potentiale for eksempelvis bomberydderne og deres hundes sikkerhed.

- Vi ville kunne bruge det i de sager, hvor der er mistanke om, at der er noget eksplosivstof. Her ville det være meget positivt, hvis vi kunne sniffe til tingene uden at røre dem.

- Nogle af de eksplosivstoffer, som fremstilles illegalt, er ganske ustabile, så når man kommer ud til sådan noget, er der altid en risiko for, at man antænder det, siger han.

  • CRIM-TRACK
    Crim-Track snifferen er en "kunstig næse", der ved hjælp af en kemisk analyse af luftmolekuler kan sniffe sig frem til hjemmelavet sprængstof og narkotika. Foto: Free/Handout
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj