Annonce
Indland

Danske forskere med til at løse 5000 år gammel mordgåde

Der skete en familiemassakre i bondestenalderen for omkring 5000 år siden. Denne rekonstruktion viser placeringen af de 15 lig, man fandt i 2011 i en massegrav i landsbyen Koszyce i det sydlige Polen. De dræbte var nært beslægtede i en storfamilie og havde alle voldsomme kranieskader. De var omhyggeligt lagt i graven, så mor lå ved siden af datter og brødre side om side, og de havde fået gravgaver med. Familien formodes dræbt af indtrængende yamnaya-folk fra de østlige stepper. Foto: Rekonstruktion af Michal Podsiadlo/Free

I yngre stenalder blev 15 mennesker i Polen brutalt myrdet og lagt i samme grav. Forskere opruller historien.

I 2011 afdækkede arkæologer en massegrav i Koszyce i det sydlige Polen.

Den indeholdt skeletter af 15 ofre for en massakre, begået i bondestenalderen for 5000 år siden - en tumultarisk periode i Europas historie.

Nu har et internationalt forskerhold med deltagelse af dna-eksperter og arkæologer fra Københavns og Aarhus Universitet opklaret mysteriet om, hvad der skete.

- Vi kunne se, at de var blevet myrdet, for de havde alle store skader på kranierne.

- Men det fik os virkelig op af stolene, da vi kortlagde deres arvemasse og kunne se, at de var en storfamilie, som var blevet begravet med en vis omsorg og havde fået gravgaver med, siger evolutionsbiolog Morten Allentoft.

Han er specialist i fossilt dna ved Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet.

Undersøgelserne har givet opsigtsvækkende ny viden, som fremlægges i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

- Vi fandt ud af, nøjagtig hvordan disse 15 mennesker var beslægtet, set i forhold til deres position i graven, siger Morten Allentoft.

De dræbte var kvinder, børn og unge mænd. Der var fire kernefamilier i storfamilien, og de blev ikke gravlagt tilfældigt.

- Når der ligger en voksen med et barn ved siden af sig, er det mor og datter. To unge mænd, som ligger ved siden af hinanden, er brødre.

- De er meget sirligt lagt ned i de familiemønstre, siger Morten Allentoft.

Der "mangler" dog tre fædre. Så forskernes teori er, at det var fædrene, der kom hjem til bopladsen og fandt deres slægtninge og derefter begravede dem.

Mændene i graven er genetisk meget nært beslægtede. Kvinderne er langt mere genetisk forskellige.

Det kender man fra samfund, som primært ernærer sig ved kvæghold, eksempelvis i Afrika, påpeger arkæolog Niels N. Johannsen, Aarhus Universitet.

- Det fortæller en masse om, at det er et hyrdefolk, og hvordan samfundet er organiseret på det tidspunkt, siger han.

Drabene skete i et Europa under dramatiske omvæltninger, anfører Morten Allentoft.

- Befolkningen i Europa skifter fuldstændig arvemasse, fordi der kommer et folk ind fra de østlige stepper - yamnaya.

- De dræbte tilhører ikke yamnaya, for de har ikke deres gener. Så de har været lokale europæere, siger dna-specialisten.

Forskerne finder det nærliggende, at indvandringen fra øst har ført til territoriale kampe.

Arkæolog Niels N. Johannsen understreger, at andre gravfund har vist, at der var voldelige konflikter.

- Det er bare ikke dokumenteret så klart før. Samtidig viser vores studie, at familiesammenhold og omsorg betød meget for de her mennesker for 5000 år siden, siger han.

  • Polsk stenaldermassakre
    Der skete en familiemassakre i bondestenalderen for omkring 5000 år siden. Denne rekonstruktion viser placeringen af de 15 lig, man fandt i 2011 i en massegrav i landsbyen Koszyce i det sydlige Polen. De dræbte var nært beslægtede i en storfamilie og havde alle voldsomme kranieskader. De var omhyggeligt lagt i graven, så mor lå ved siden af datter og brødre side om side, og de havde fået gravgaver med. Familien formodes dræbt af indtrængende yamnaya-folk fra de østlige stepper. Foto: Rekonstruktion af Michal Podsiadlo/Free
Annonce
Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Indland

33-årig sigtet havde liste med pigenavne

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig