Annonce
Indland

Danske og svenske fly mødte russisk kampfly over Østersøen

Torsdag måtte danske og svenske fly på vingerne for at sende et russisk kampfly hjem. Det oplyser Forsvaret.

Det danske og svenske afvisningsberedskab fløj torsdag i fællesskab ud for at møde et russisk militærfly i luftrummet over Østersøen.

Det skriver Forsvarskommandoen på Forsvarets hjemmeside.

- Vi sender rutinemæssigt vores afvisningsberedskab på vingerne, når vi har russiske fly, der nærmer sig vores luftrum, hvilket var tilfældet torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det særlige ved denne operation var, at vi på forhånd havde lavet en aftale med svenskerne og planlagt, at vi samarbejdede om at identificere og skygge det her russiske fly, siger oberstløjtnant Hans Skovmose, der er chef for operationsafdelingen i Flyverkommandoen, til Ritzau.

Man skygger for at vise, at man er der, og for at undgå, at et fremmed fly flyver ind i dansk luftrum, forklarer han.

Det er første gang, at Danmark og Sverige har arbejdet sammen på den måde.

- Operationen i dag viser, hvor langt vi er kommet i vores samarbejde med Sverige.

- Det er meget tilfredsstillende at se samarbejdet køre så smidigt, siger Hans Skovmose.

Ifølge oberstløjtnanten er det frugten af flere års arbejde med at knytte de nordiske lande tættere sammen.

De fire kampfly mødtes torsdag lidt efter klokken 13 over Østersøen mellem Sverige, Sjælland og Bornholm.

Det fjerde fly var et russisk IL20 COOT-A-militærfly, som var på vej mod vest fra Kaliningrad.

Efter at have fundet flyet og fulgt det på dets rute skiltes de tre nationers fly og returnerede til deres respektive hjemmebaser, skriver Forsvarskommandoen.

Det russiske fly befandt sig hele tiden i internationalt luftrum.

- Vi lever i en usikker tid, som helt grundlæggende er præget af Ruslands aggressive adfærd. Vi må forvente, at Østersø-området bliver præget af et højere spændingsniveau, end vi har været vant til.

- Vi har et tæt og solidt samarbejde med Sverige, og derfor ser vi også meget positivt på et svensk Nato-medlemskab, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Der er ikke taget stilling til, om man skal lave flere operationer som denne. Der er dog et ønske om, at gøre mere i samarbejdet med Sverige, fortæller Hans Skovmose.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t