Annonce
Indland

Danske elever bruger halvdelen af skoledagen foran en skærm

Ny international undersøgelse viser, at danske elever bruger mest tid foran en skærm i skoletiden. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Når det kommer til skærmforbruget i skoletiden, ligger danske elever øverst i ny international undersøgelse.

Danske skoleelever adskiller sig særligt fra jævnaldrende i andre lande, når det kommer til brugen af digitale redskaber i undervisningen.

Det viser resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse blandt 15-årige skoleelever i 81 lande, som er blevet offentliggjort tirsdag.

De danske skoleelever bruger i gennemsnit 3,8 timer om dagen foran en skærm, når de er i skole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er det højeste niveau af alle lande, der har deltaget i undersøgelsen.

Det svarer til, at eleverne her i landet bruger mere end halvdelen af en skoledag på at sidde foran en skærm.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet vil en typisk skoledag for 9.-klasses-elever være syv timer lang.

På tværs af landene benyttes digitale redskaber i gennemsnit i to timer om dagen i skoletiden, viser resultaterne.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt brugen af digitale redskaber er god eller dårlig for elevernes faglighed.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener som udgangspunkt, at digitalisering er en god ting.

- Men når det gælder vores børn, skal vi ikke være naive. Eksperterne har alvorlige diskussioner om skærmenes betydning for læring, sundhed og trivsel, siger han i en pressemeddelelse.

- Derfor har regeringen et forsigtighedsprincip. Hellere en time for lidt foran skærmen end en time for meget.

Det bliver også udgangspunktet for anbefalinger om skærme i skolen, som Børne- og Undervisningsministeriet fremlægger inden længe, lyder det videre.

Skærmtid for børn og unge er generelt et varmt emne blandt politikerne i øjeblikket.

For godt en måned siden blev et flertal i Folketinget enige om en aftale om skærmbrug i dagtilbud.

Den betyder, at børn fremover skal bruge mindre tid på at kigge på tablets og andre skærme, når de passes i dagtilbud.

I den forbindelse udtalte Tesfaye, at skærme ikke skal fungere som en støttepædagog. Heller ikke på travle dage eller i ydertimerne, lød det.

/ritzau/

  • 9. klasserne er tilbage i folkeskolen
    Ny international undersøgelse viser, at danske elever bruger mest tid foran en skærm i skoletiden. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til