2. juledag er det 10 år siden, at den store tsunami ramte Sydøstasien. Overlevende døjer stadig med mindet.
Billeder af hvide sandstrande forvandlet til skrotbunker og søer af klistret slam er for mange af os det fjerne minde, vi forbinder med den store tsunami 2. juledag for 10 år siden.
Men for en del af de danskere, der overlevede tsunamien, er det mere end et fjernt minde. For dem er den traumatiske oplevelse stadig helt tæt på.
En af dem er Helene Henties, og selvom hun føler, at hun er nået langt med at få bearbejdet sine oplevelser, så er hun alligevel mærket den dag i dag.
- Jeg har stadig noget angst i kroppen, som jeg føler gør, at jeg kan blive hurtigere stresset i nogle situationer, end andre gør det, siger hun.
- Jeg rejser heller ikke med fly længere. Det kan jeg desværre ikke, siger hun.
Helene og hendes daværende kæreste var på juleferie på Phuket, da bølgen ramte. Ved et lykketræf var parret netop stævnet ud for at sejle den korte tur til Phi Phi-øerne, og de mærkede derfor ikke for alvor tsunamien, da den ramte.
- Det var faktisk først, da vi kom tilbage til Phuket, at det gik rigtig op for mig. Men der ramte det også hårdt, for det var så forfærdeligt med alle de døde mennesker, siger hun.
Trods det totale kaos bevarede Helene roen, helt indtil hun på flyet hjem pludselig fik et angstanfald og følte sig overbevist om, at hun skulle dø.
- Og da jeg kom hjem til Danmark, brød jeg fuldstændig sammen. Jeg kollapsede. Det var som om al den angst, der havde ophobet sig, først kom frem, da jeg pludselig følte mig tryg, siger hun.
En anden af dem, der oplevede de kaotiske dage efter tsunamien på klos hold er sognepræst Susanne Steensgaard fra Kastrup Kirke.
Hun blev dengang for 10 år siden sendt af sted til Thailand som en del af et katastrofeberedskab under Udenrigsministeriet.
Efter hjemkomsten har hun arrangeret sorggrupper og været i tæt kontakt med flere af tsunami-ofrenes efterladte.
- Det har været svært for dem at komme i gang med et almindeligt hverdagsliv igen. At komme på arbejde og høre kolleger tale om at hente børnene i børnehave, hvis man ikke selv har nogen at hente længere, siger hun.
De mange åbne sår hos overlevende og efterladte er medvirkende til, at Susanne Steensgaard er blandt arrangørerne af en mindehøjtidelighed i Helligåndskirken i København på selve årsdagen.
- Her er det mit håb, at nogle kan bruge tiåret til at få markeret en form for afrunding, så de kan komme videre med deres liv, siger sognepræsten.