Annonce
Indland

Danskere i kø for at få et glimt af prins Henriks båre

Lørdag er det for første gang muligt for offentligheden at få et glimt af prins Henriks kiste, der ligger castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Der er flere hundrede meters kø foran Christiansborg Slotskirke, hvor man lørdag kan se prins Henriks kiste.

Lørdag eftermiddag er det for første gang muligt for offentligheden at få et glimt af prins Henriks båre.

Køen foran Christiansborg Slotskirke er omkring åbningen flere hundrede meter lang, beretter Ritzaus reporter på stedet.

Porten til kirken blev åbnet klokken 15, og herefter begav de første i køen sig ind for at se prinsens kiste.

Blandt de forreste i køen var Jytte og Inge Sørensen fra Østerbro. De kom allerede tre timer tidligere.

- Vi skylder kongefamilien at vise ham den sidste ære, siger Jytte Sørensen.

Hun var også med, da dronning Ingrids kiste på samme måde blev stillet til skue for offentligheden i Christiansborg Slotskirke i 2000.

- Det var en meget smuk ting. Smukt og højtideligt, vil jeg sige. Og det forventer jeg også, det bliver i dag, siger Jytte Sørensen.

Hun har taget sin datter, Inge, med.

- Alene det at komme ind i kirken bliver en stor oplevelse. Det er ikke et sted, man kommer hver dag, siger Inge Sørensen.

Prinsen ligger castrum doloris i kirken. Det vil sige, at hans båre er placeret på en såkaldt katafalk - en forhøjning - der er overdækket med et klæde af purpurfarvet fløjl.

Flere af prinsens ordener er placeret på en sort fløjlspude.

I kirken står officerer fra både hæren, søværnet, flyvevåbnet og Hjemmeværnet æresvagt ved prinsens båre.

En række organister, sangere og musikere vil spille og synge under castrum doloris.

Det er muligt for alle at se prinsens kiste fra lørdag eftermiddag klokken 15 til lørdag aften klokken 19.

Søndag er der åben for offentligheden fra klokken 12 til 19. Mandag er det muligt at komme ind mellem klokken 15 og 19.

Kongehuset gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at fotografere i slotskirken.

Vil man skrive en hilsen til kongehuset, kan man benytte de kondolencelister, der er lagt i porten i Det Gule Palæ, Amaliegade 18.

Tirsdag vil der også være kondolencelister ved Marselisborg Slot ved Aarhus og Gråsten Slot, oplyser kongehuset.

Prinsen bisættes tirsdag klokken 11. Det bliver en privat ceremoni.

Efterfølgende skal prinsen kremeres.

Prinsens ønske var, at halvdelen af asken bliver spredt i de danske farvande. Den anden halvdel skal sættes ned i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave i Nordsjælland.

  • Prins Henrik ligger på Castrum Doloris, Prins Henrik
    Lørdag er det for første gang muligt for offentligheden at få et glimt af prins Henriks kiste, der ligger castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t