Annonce
Indland

De første ødelagte biler fra italiensk haglvejr er kommet til Danmark

Assistancevirksomheden SOS International hjemtager smadrede biler, der blev ødelagt i forbindelse med voldsomt haglvejr i Norditalien. Herefter bliver de transporteret til opsamlingssteder i Kolding og Brøndby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Få ødelagte biler er kommet til Danmark efter at være strandet i Norditalien. Nu skal de repareres.

Forsikringsselskabet Topdanmark har rundet 250 skader på biler og andre køretøjer, der er blevet ramt af kæmpehagl i forbindelse med uvejret i Norditalien.

Nu er få af de tilskadekomne biler vendt hjem til Danmark og sendt videre til reparation.

- Størstedelen af kunderne er kommet hjem, og de første biler, der er beskadiget, er kommet hjem i dag (onsdag. red.).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og vi forventer, at langt de fleste skadede køretøjer vil være transporteret hjem inden for to til tre uger, fortæller pressechef i Topdanmark, Troels Karlskov.

Bilerne bliver derefter transporteret til opsamlingssteder i Kolding og Brøndby og videre til værksteder, der skal reparere dem.

- Når vi kigger på skadebilledet af de biler, vi har fået ind, så er der en rigtig stor portion af dem, som er bulede biler.

- Det kan være buler i kølerhjelmen eller rundt i hele bilen, knuste forruder og soltag, som simpelthen er direkte blevet slået itu af de store hagl. Det samme gælder for autocampere og campingvogne.

Hjemtagede biler fra Norditalien har skader lige fra buler og knuste soltag til at være totalskadet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Og så er der også biler, der er blevet totalskadet, fortæller pressechef i Topdanmark Troels Karlskov og tilføjer, at de ikke bliver fragtet hjem, medmindre kunden har et ønske om det.

De 250 skader er umiddelbart ikke mange for forsikringskoncernen, men de intense skader, og det, at bilerne skal fragtes til Danmark, får omkostningerne til at stige.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvad det her kommer til at koste i kroner og øre, men vi har cirka 10.000 skader om måneden på biler, så når man sætter det i perspektiv er 250 skader ikke meget.

- Men fordi skaderne er sket så intenst på få dage med nogle meget store og omfattende skader, er det ret voldsomt.

- Og det har betydet, at vi har oprettet en særlig taskforce, som er en gruppe kollegaer, der udelukkende arbejder med skader, der er relateret til episoden, lyder det fra pressechef Troels Karlskov.

I en skriftlig udtalelse til Ritzau lyder det fra Mogens Olesen, som er bilskadedirektør hos forsikringsselskabet Tryg, at selskabet skal tage stilling til over 200 beskadigede køretøjer.

Hos Tryg oprettede man i sidste uge en taskforce, som er i kontakt med de berørte kunder.

Forsikringskoncernen Topdanmark har rundet 250 skader på biler, autocampere og campingvogne i forbindelse med uvejret i Norditalien. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Som et særligt tiltag i taskforcen har vi helt ekstraordinært benyttet os af distancetaksering i form af tilsendte fotos og videoer direkte fra kunderne.

- Det har muliggjort, at vi har kunnet igangsætte takseringsprocessen straks uden at bringe taksatorer til lokationerne i Italien – eller at bilerne kommer til Danmark.

Desuden udtaler Mogens Olesen, at der er aftalt erstatninger med flere kunder, så de kan anskaffe sig en ny bil.

/ritzau/

  • Smadrede biler kommer hjem fra Norditalien
    Assistancevirksomheden SOS International hjemtager smadrede biler, der blev ødelagt i forbindelse med voldsomt haglvejr i Norditalien. Herefter bliver de transporteret til opsamlingssteder i Kolding og Brøndby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Smashed cars home from Northern Italy
    Hjemtagede biler fra Norditalien har skader lige fra buler og knuste soltag til at være totalskadet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Smashed cars home from Northern Italy
    Forsikringskoncernen Topdanmark har rundet 250 skader på biler, autocampere og campingvogne i forbindelse med uvejret i Norditalien. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til