Trods global opvarmning og forsvarsministerens aflysning af isvinteren bliver de store isbrydere gjort klar.
Statsisbryderne Danbjørn og Isbjørn er ved at blive gjort klar til den forestående issæson.
Det sker, selv om forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) i november bebudede, at der ikke kommer isvinter i Danmark i år eller de kommende år.
Med den globale opvarmning bliver der ingen isvinter, sagde hun.
Imellemtiden har kulden fået et fast tag i landet, og der er målt temperaturer langt under frysepunktet.
- Ministerens kommenterede vejret, inden det slog om. Så for at være på forkant er vi nu ved at klargøre fartøjerne, siger orlogskaptajn K.M. Petersen fra Istjenesten.
Isbryderne kan være klar med fem dages varsel.
/ritzau/