Annonce
Indland

Den selverklærede bonderøv hjælper FN

Frank Erichsen, der fylder 40 år 30. september, blev i 2021 medlem af et FN-organ, hvor han har rådgivet om beskyttelse og genoprettelse af naturen verden over. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Allerede som barn begyndte idéen om uafhængighed at gro i Frank Erichsen. Den 30. september fylder den selverklærede bonderøv 40 år.

Når Frank Erichsen koger æg, skræller gulerødder og hælder mælk op til sine børn, har han ikke været i supermarkedet for at købe det.

Det er hentet ude i hønsehuset, hevet op fra marken og malket fra koen.

Frank Erichsen er i vid udstrækning selvforsynende og har siden 2008 delt ud af sine erfaringer og sit arbejde i programserien "Bonderøven", som i 2021 skiftede navn til "Frank & Kastaniegaarden".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om lagkagen, når han fylder 40 år den 30. september, også er lavet af ingredienser fra egen avl, må vise sig.

Frank Erichsen har fødderne solidt plantet i den jyske muld. Her er han født og opvokset og har i dag slået rødder med sin hustru, Theresa Maria Jessing, og parrets to børn, Johan og Alma.

Allerede som barn begyndte idéen om uafhængighed at gro i ham. Han begyndte at bladre i John Seymours "Håndbog i selvforsyning" og blev betaget af friheden i det.

Efter at have taget 10. klasse på en naturefterskole rejste Frank Erichsen til Norge for at gå på håndværks- og friluftshøjskole. Efter opholdet arbejdede han på en gård og lærte at klare sig i naturen.

Frank Erichsen rejste hjem igen og tilmeldte sig et studenterkursus. Da han fik huen på - den, der i dag er erstattet af en sixpence - købte han et par gamle heste af kusken fra vognturen.

De blev opstaldet på en gård - Kastaniegaarden. Da ejeren døde, købte Frank Erichsen ejendommen, som han siden har boet i.

Frank Erichsen har i mere end 15 år delt ud af sit selvforsynende liv og bæredygtighed i bedste sendetid. Først på DR2 og siden på hovedkanalen DR1 på grund af programmets popularitet. Siden er programmet blevet solgt til udlandet.

Drømmen om selvforsyning er det, der brænder stærkest i ham, sagde han i et interview med Kristeligt Dagblad tilbage i 2015.

- Gennem mine handlinger og med mine hænder kan jeg gøre det her for min familie, mine naboer og mig selv.

- Jeg har altid været af den opfattelse, at den jordlod, som jeg har tilkæmpet mig, er det sted i verden, hvor jeg kan gøre den største forskel, sagde Frank Erichsen til avisen.

FN håber, at den danske DR-stjerne også kan gøre en global forskel.

I 2021 blev Frank Erichsen medlem af et FN-organ, hvor han har rådgivet om beskyttelse og genoprettelse af naturen verden over.

- Det er en stor ære, at FN vil gøre brug af den viden og erfaring, jeg har opbygget gennem årene, om naturens livsbetingelser, sagde Frank Erichsen dengang i en pressemeddelelse.

/ritzau/

  • Frank Erichsen, Bonderøven
    Frank Erichsen, der fylder 40 år 30. september, blev i 2021 medlem af et FN-organ, hvor han har rådgivet om beskyttelse og genoprettelse af naturen verden over. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til