Annonce
Indland

DF er klar til at flytte risikokampe

Politikerne er klar til at flytte højrisikokampe i fodbold for at dæmme op for bølleopførsel blandt fans.

Dansk Folkeparti er som regeringspartiet Venstre klar til at flytte højrisikokampe i fodbold til mere "fredelige" tidspunkter på dagen. Det skal også være med til at styrke familiers lyst til at gå til kampene.

Partiets retsordfører, Peter Skaarup, mener ikke, at man skal fraskrive sig muligheden for at rykke en kamp til for eksempel klokken 14 i stedet for sent en eftermiddag, hvor fans i højere grad kan være påvirket af alkohol.

- Spørgsmålet er, om politiet kan gøre det, eller om der kræves ny lovgivning, siger Peter Skaarup.

Han mener, at man må gøre meget for at beskytte familier, der gerne vil have en fredelig oplevelse til en fodboldkamp.

- Allerede nu er der familier, der ikke tager af sted, og det giver jo også et lavere tilskuertal, siger Peter Skaarup.

Justitsminister Lars Barfoed (K) mener, at politiet allerede har gjort en stor indsats for at dæmme op for uroligheder. Antallet af optøjer er faldet, påpeger ministeren.

- Det er muligt, at det i enkelte situationer kan være nyttigt at ændre tidspunktet i kampe, hvor der er høj risiko for uroligheder. Men det er en politifaglig vurdering i den konkrete situation, siger ministeren, der samtidig varsler en evaluering af hooliganloven.

- Her vil jeg - i dialog med klubberne og politiet - overveje, om der bør gøres yderligere, siger Lars Barfoed.

Fra oppositionen melder SF sig allerede klar til at støtte et forslag, hvis det kræver ny lovgivning, før politiet kan flytte kampene.

- Jeg er rent ud sagt træt af at bruge politiets kræfter på fodboldtosser, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Venstres retsordfører, Kim Andersen, mener i Politiken søndag, at politiet skal tage hårdere fat på at flytte kampe.

/ritzau/

Annonce
Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen