Dansk Folkeparti har intet imod en satirisk DR julekalender. Men aktive politikere skal ikke på rollelisten.
Står det til Dansk Folkeparti, kan man sagtens lave en satirisk julekalender, der laver grin med kongehuset og forestiller sig et Danmark som republik.
Men det er ikke alle og enhver, der kan spille med i sådan en forestilling.
I hvert fald ikke en aktiv politiker, som det var planlagt i DR's radiojulekalender "Jul i Republikken", der skulle være sendt på DR's P1, men blev skrottet i sidste øjeblik.
Her var rollen som præsident tiltænkt Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Og den går ikke, mener Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.
- Jeg synes faktisk, at det eneste problem, der er i det her, det er, at man har taget en aktiv politiker og ladet hende spille en rolle, altså Johanne Schmidt-Nielsen.
- Jeg har ikke noget problem i, at politikere deltager i underholdningsprogrammer, men i det her tilfælde, der tror jeg, det havde været bedst, hvis man havde brugt en forhenværende politiker til at spille den her rolle, siger han.
DR har selv udtalt, at man droppede julekalenderen i sidste øjeblik, fordi serien ikke levede op til DR's kvaliteter.
Men seriens instruktør, Lotte Svendsen, hævder overfor Ekstra Bladet, at ledelsen mente, at der var for mange venstreorienterede på rollelisten.
Ud over Johanne Schmidt-Nielsen bød den på Mette Horn, Claes Bang og Georg Metz.
Det er ikke første gang, at Danmarks Radio har droppet en julekalender.
Det skete også i 2009, hvor DR droppede en dukkejulekalender med navnet H*A*S*H, der handlede om udstationerede soldater i "Problemistan".
I Dansk Folkeparti undrer det, at DR nu igen har måttet trække i håndbremsen, når det gælder en julekalender.
Endda kun få dage inden den skulle sendes på P1.
- Det undrer mig, at man bruger penge på at producere noget, hvor man kommer så langt hen i forløbet, for at finde ud af at det ikke kan bruges.
- Jeg skal ikke være smagsdommer over, hvad man skal droppe, og hvad man ikke skal droppe. Jeg undrer mig bare over, at man nu igen oplever, at man må droppe noget, der er lavet 100 procent færdigt eller næsten færdigt, siger Morten Marinus.