Annonce
Indland

DSB: Storm betyder stærkt begrænset togtrafik tirsdag

Den voldsomme storm over Danmark har efterladt væltede træer over togskinner og smadrede køreledninger bag sig, og det vil få konsekvenser for togpassagererne hele tirsdag, oplyser DSB.

- Det gælder både for intercitytog, regionaltog og S-tog, at vi starter op klokken 04 tirsdag morgen, men at trafikken vil være stærkt begrænset.

- De omfattende skader efter stormen betyder, at der er flere steder, hvor vi simpelthen ikke kan få lov at køre, siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef i DSB.

Han nævner Lyngby Station i hovedstadsområdet, som en af de stationer, som har fået omfattende skader efter stormen. Et tag fra en nærliggende bygning blæste af og ramte køreledningerne.

Skaderne betyder, at der tirsdag sættes S-togs-busser ind på strækningen mellem Hillerød og Gentofte Station. Arbejdet med at få stationen klar igen vil formentligt tage et godt stykke tid, siger Tony Bispeskov.

- Og sådan vil der være flere forandringer rundt omkring i landet, hvor vi kører med færre tog end normalt på en tirsdag.

- Sammen med Banedanmark gør vi det så godt, vi overhovedet kan, for at vi kan komme ud og køre tog igen i den her meget specielle situation, siger han.

Hele natten vil Banedanmark arbejde på at få det fulde overblik over skaderne.

- Reparationer og genetablering vil tage noget tid, og vi kan endnu ikke sige noget om, hvor lang tid det vil tage, siger Tony Bispeskov.

Hvis man har planer om en togtur tirsdag, er det en god idé at følge udviklingen på DSB's hjemmeside, lyder opfordringen.

- Vi starter langsomt op, så kunderne skal tage af sted i god tid og orientere sig på hjemmesiden, siger Tony Bispeskov.

Han tilføjer, at togbilletter købt mandag også gælder tirsdag på grund af den helt ekstraordinære situation.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud