Naturen er et stort tag-selv-bord af gratis urter, planter og bær til madlavningen. Men hvis man ikke sætter sig lidt ind i den danske planteflora, før man går på jagt efter ingredienser i det fri, risikerer man at kokkerere en giftig - og potentielt dødbringende - middag.
- Mennesker, der ikke ved nok om, hvad de indsamler, bruger sig selv som forsøgsdyr, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, Kirsten Pilegaard, i en pressemeddelelse.
En af de planter, der oftest finder vej fra skovbunden til danskernes tallerkener er ramsløg. De er ikke giftige, men de kan forveksles med blade fra høsttidsløs og liljekonval, der begge indeholder stoffer, som kan være farlige og i værste fald dødbringende for mennesker.
Især forårsmånederne kan byde på forvekslinger. Det kan nemlig være svært at identificere spæde blade og skud, fordi de ofte ikke ligner de fotografier eller illustrationer, der findes i botanikbøger og på nettet. Her vises planten ofte i fuld flor med blomster, rod og frugter.
I Danmark er der ikke rapporteret tilfælde, hvor folk er blevet forgiftet af at have spist høsttidsløs i stedet for ramsløg, men i udlandet har der ifølge DTU været flere tilfælde af forgiftning - nogle med dødelig udgang.
DTU Fødevareinstituttet advarer også mod at spise bregneskud, som ellers flere steder anbefales som ingrediens i madlavningen. Navnet bregne dækker ikke over en specifik bregneart, og der findes flere giftige arter i Danmark, blandt andet ørnebregne, der angiveligt er kræftfremkaldende.
- Vi kan ikke anbefale, at folk indsamler bregneskud til madlavning, da det kræver en overordentlig god botanisk viden at genkende forskellige bregnearter fra hinanden - specielt når man skal identificere dem alene fra de tidlige vækststadier, siger Kirsten Pilegaard.
/ritzau/