Annonce
Indland

Du finder fodboldformanden på laksejagt

Her ses Lars Fournais sidste år til et pressemøde i fodboldklubben AGF, hvor han er formand. 20 september fylder han 70. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Han har været direktør i store virksomheder, men Lars Fournais har måttet sande, at presset er et helt andet i fodboldverdenen. 20. september fylder han 70 år.

Hans hjerte har banket for AGF, siden han som barn første gang var med sin far på Aarhus Stadion for at se de lokale helte spille, og nu har erhvervsmand Lars Fournais været formand for fodboldklubben i 11 år.

Det er dog ikke kun "De hviie", som han brænder for. Fluefiskeri efter laks har også en særlig plads i hjertet hos Fournais, der 20. september fylder 70 år, og interessen har bragt ham forbi lande som Rusland og Skotland.

- Det er ikke let at fange en laks på flue. Det er noget, man skal øve sig på. Men det er netop, fordi det er svært, at det er sjovt, har han forklaret om passionen til branchemediet Wood Supply.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lars Fournais er vokset op i Brabrand, og efter gymnasiet var kursen sat mod biologistudiet. Men pludselig slog det ham, at arbejdsløsheden var for stor, og han skyndte sig at ringe hjem fra sin interrailtur.

Far blev instrueret i at fiske en ansøgning frem fra en skuffe, som blev sendt afsted til Handelshøjskolen, og i 1980 kunne han kalde sig cand.merc.

Karrieren blev indledt hos Nordisk Fjer, hvor han snart blev dansk direktør i selskabet, der endte som en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.

Efter tre år på posten blev Fournais fyret, da han nægtede at skrive under på et årsregnskab, og året efter gik Nordisk Fjer konkurs. Siden viste det sig, at formand Johannes Petersen havde svindlet for milliarder.

Imens var Lars Fournais rykket videre, og erhvervskarrieren bragte ham forbi direktørstillinger hos Grundfos og det store franske industrikonglomerat Saint-Gobain, inden han helligede sig bestyrelseskarrieren helt.

Her tæller cv'et blandt andet en bestyrelsespost i Aarhus Havn, et tabt formandsvalg i Coop og altså fodboldklubben AGF, hvor han har oplevet et helt andet pres end tidligere i karrieren.

- Jeg har haft ansvar for meget store forretninger med meget store omsætninger, men i den type virksomheder får du lov til at gøre tingene stille og roligt uden offentlighedens bevågenhed.

- Det får du ikke i AGF, har han sagt til magasinet F5.

Privat bor Lars Fournais i Risskov i Aarhus med sin kone, Dorthe. Han har to døtre - Mette og Anne - og flere børnebørn. Foruden AGF og laksefiskeri tæller hobbyerne en tur på racercyklen og vinterbadning.

/ritzau/

  • Superligaklubben AGF holder pressemøde
    Her ses Lars Fournais sidste år til et pressemøde i fodboldklubben AGF, hvor han er formand. 20 september fylder han 70. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik