Egtvedpigen er sandsynligvis født i Sydtyskland og kom til Egtved kort tid før sin død, viser ny undersøgelse.
Egtvedpigen kom langvejs fra, og hun er slet ikke barnefødt i jyske Egtved. Det viser nye undersøgelser.
Analyser af isotopen strontium i pigens hår, tænder og negle viser, at hun blev født og voksede op mange hundrede kilometer fra det nuværende Danmark og Egtved. Hun er sandsynligvis født i Sydtyskland og kom til Egtved kort tid før sin død.
Derudover viser strontiumisotopanalyser af Egtvedpigens hår og af en tommelfingernegl, at hun rejste frem og tilbage over store afstande i de sidste to år af sit liv, skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Også ulden fra Egtvedpigens dragt, det tæppe hun fik over sig, og det okseskind hun hvilede på i kisten, stammer fra et område uden for det nuværende Danmark.
Det er seniorforsker, ph.d. cand.scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet og Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, der har analyseret Egtvedpigens strontiumisotopsignatur.
Resultaterne er netop offentliggjort i Nature-tidsskriftet Scientific Reports.
Strontium er et sporgrundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde.
På den måde virker strontium lidt som en GPS. Med analyser af strontiumisotoperne i de arkæologiske rester kan man bestemme, hvor i verden mennesker og dyr levede, fordi deres strontiumisotopsignatur vil afspejle den region, de levede i.
- Jeg har undersøgt strontiumisotoperne i emaljen i en af Egtvedpigens kindtænder, som var færdigdannet, allerede da hun var tre eller fire år gammel, og det viser, at hun blev født og levede sine første år i et område, som er geologisk ældre og anderledes end Jylland, siger Karin M. Frei.
Karin M. Frei har også kortlagt Egtveds pigens færden i de sidste to år af pigens liv.
Analysen afslører, at hun var på en lang rejse, som endte i Egtved, kort før hun døde, og det er første gang nogensinde, at forskere har kortlagt en så detaljeret rejseaktivitet for et forhistorisk menneske.
- Hvis vi ser på de sidste knap to år af pigens liv, så opholdt hun sig indtil 13 til 15 måneder før sin død i et område, hvis strontiumisotopsignatur ligner det område, hvor hun blev født, siger Karin M. Frei.
- Derefter rejste hun til et sted, som meget vel kan være i Jylland. Efter 9-10 måneder rejste hun igen tilbage til området, hun kom fra, og blev der i fire til seks måneder, inden hun rejste til Egtved.
Se her hvem Egtvedpigen var
Fakta om Egtvedpigen:
* Egtvedpigen blev fundet og udgravet i Egtved i 1921. Gravhøjen, kaldet Storehøj, er i dag rekonstrueret, og der findes et lille museum helliget Egtvedpigen nær højen.
* Hun var mellem 16 og 18 år gammel, da hun døde. Hun blev lagt i en kiste fremstillet af en udhulet egestamme og begravet i en 4 meter høj og 22 meter stor gravhøj.
* Egekisten er årring-dateret til år 1370 f.Kr. Rester af en blomstrende røllike blev fundet i graven. Det tyder på, at hun døde og blev begravet om sommeren.
* Særlige bevaringsforhold i gravhøjen betyder, at Egtvedpigens hår, tænder og negle er bevaret sammen med hendes tøj, den kohud hun blev lagt på, og det tæppe hun fik over sig, samt de gravgaver af tekstil, træ og bark hun fik med sig.
* De kremerede knogler af et barn i fem-seksårs alderen var samlet sammen i en lille tøjbylt og begravet sammen med Egtvedpigen.
* Egtvedpigen var klædt i et kort snoreskørt og en kort bluse af uld. Om livet bar hun et bælte med en stor, rund bælteplade af bronze, som symboliserer solen, der var det vigtigste element i bronzealderens religion
* Med sig i graven fik hun blandt andet en lille træspand med en øl-lignende drik fremstillet på honning, porse og tranebær.
* Egtvedpigen er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. Hun er en af mere end 20 danske - på verdensplan enestående - grave fra bronzealderen med velbevarede menneskerester og dragter.
Kilde: Nationalmuseet