Gordon Brown har intet andet valg end at trække sig. Og med Browns exit som Labours leder starter en foryngelseskur i partiet, vurderer ekspert.
Premierminister Gordon Brown har været en belastning for Storbritanniens Labour-parti og har en stor del af ansvaret for partiets dårlige valg. Så baglandet har helt sikkert presset godt på for at få ham til at gå, vurderer lektor Ole Helmersen, der er ekspert i britisk politik på Copenhagen Business School.
- Jeg tror ikke, at det er noget, han har fundet på alene. Han er kendt for at være en indædt fightertyper, som ikke bare sådan giver sig, så der har givetvis været et pænt pres fra baglandet om, at nu skulle der ske noget med Labour, siger Ole Helmersen.
Gennem det sidste halvandet år har der været flere tilløb til et oprør i Labour mod deres leder, men det er gået i sig selv hver gang.
- Andre fremtrædende folk i partiet har sikkert fortalt ham, at nu vil det være smart at træde tilbage i stedet for, at de skal ud og vælte ham, siger Ole Helmersen.
Dertil kommer, at Gordon Brown jo heller ikke vil stille sig i vejen for, at der kan laves en aftale mellem Labour og Liberaldemokraterne, hvis forhandlingerne mellem Liberaldemokraterne og De Konservative bryder sammen.
- Der er nogle ganske alvorlige politiske knaster mellem de to partier. Det forhold, at Brown er på vej væk, kan måske gøre det nemmere for Liberaldemokraterne at forlade forhandlingerne med De Konservative og prøve til den anden side, lyder vurderingen fra Ole Helmersen.
Med udskiftningen af Gordon Brown får Labour samtidig lejlighed til at sætte en yngre person på lederposten for at signalere en foryngelse af partiet. Og ifølge Ole Helmersen er gode bud på mulige arvtagere udenrigsminister David Miliband, indenrigsminister Alan Johnson og Labours næstformand, Harriet Harman.
/ritzau/