Ekspert: Sygehusboom skulle have været spredt mere ud

Det største problem med den igangværende historisk store opgradering af det danske sygehusvæsen med 16 næsten samtidige nybyggerier eller store renoveringer er, at det bliver umuligt at nå at lære af hinanden.

Det siger professor Bent Flyvbjerg fra Oxford University, der anses for den førende ekspert i verden, når det gælder store anlægsprojekter.

Hans forskning viser, at ni ud af ti projekter overskrider både budgetter og deadlines og derfor typisk trækker en hale af politiske og økonomiske skandaler efter sig.

Som man da også har set det herhjemme ved en lang række store offentlige anlægsprojekter som DR's koncerthus og de faste forbindelser over Storebælt og Øresund.

- Set i dét lys er det opsigtsvækkende, hvis regionerne både holder deres budgetter og leverer nogle sygehuse i den fornødne kvalitet, siger han.

At der så undervejs har været meget fokus på nedbarberinger af sygehusfacader og køkkener eller mindre badeværelser end oprindeligt projekteret, mener han ikke er bekymrende.

- Ofte putter man en masse ind i et projekt fra starten, som der så skæres ned på, siger han.

Set udefra er den store udfordring for regionerne, at de risikerer med så store samtidige projekter at skabe en overophedning i byggebranchen, som de så skal betale for.

- Og den anden store udfordring er, at en så stor satsning på fremtidens sygehusvæsen bliver bygget næsten på en gang.

- Det er typisk dansk at tro, at nu har vi fundet modellen, og så skal det være det samme alle steder, siger han.

Det havde været klogere, at man lavede nogle pilotprojekter, som andre så kunne tage ved lære af, mener professoren.

Et af de første store sygehusprojekter, et nyt psykiatrisygehus i Slagelse, indvies den 24. august. Her er der til gengæld ifølge sygehusledelsen tale om banebrydende teknologi, med blandt andet brug af lys i behandlingen, som allerede har vakt interesse verden over.

/