SRP-opgavens tunge vægt i elevernes gennemsnit er en af årsagerne til snyd, mener DGS.
Der skal gøres op med "snydekulturen" under blandt andet SRP-opgaven på landets gymnasier, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
Eksemplerne på snyd er dog kun et symptom på det pres i forbindelse med opgaven, mener forkvinden for Danske Gymnasiestuderendes Sammenslutning (DGS), Veronica Schultz.
- Først og fremmest skal man passe på med at kalde det en snydekultur. Det er snarere en præstationskultur, siger hun.
Hun peger på, at SRP-opgaven tæller dobbelt, når elevens endelige gennemsnit skal udregnes, og derfor har den samme betydning for eleverne, som de fag, de har alle tre år i gymnasiet.
- Det gør, at mange elever føler sig presset, og det fører til, at nogle tyr til at betale andre for at læse korrektur eller ligefrem skrive opgaven. Så det handler om, at vi skal have fjernet det her pres, siger hun.
En af måderne, man kan gøre det på, er ifølge Veronica Schultz at sænke opgavens betydning for elevens samlede gennemsnit.
- Når en opgave, man skriver på to uger, vægter lige så meget som et fag, man har i tre år, så er der også en skævvridning, siger hun.
Derudover bør vejledningen op til opgaven forbedres, mener DGS's forkvinde.
- Mange elever oplever, at de kun får to gange 20 minutters vejledning, og de føler sig meget alene, når de skriver opgaven. Derfor tyr nogen til hjælp fra forældre, fordi de er tvivl om, hvordan de griber opgaven an, siger hun.
På Christiansborg er både Enhedslisten og SF klar til at se på, om opgaven skal vægtes mindre, når det samlede gennemsnit udregnes.
Enhedslistens gymnasieordfører, Jacob Sølvhøj, mener, at fordi så meget af vejledningen i forbindelse med opgaven foregår mellem eleven og forældrene, så forstærker opgaven de sociale uligheder i gymnasiet.