Annonce
Indland

Ellemann står midt i afgørende genstart

Det var egentlig ikke det rette tidspunkt, da Jakob Ellemann-Jensen blev formand for Venstre. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen bliver 50 år, samtidig med at han forsøger at genstarte Venstre efter tumultarisk periode med lav folkelig opbakning.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen står midt i et historisk opgør med det borgerlige Danmark, når han 25. september fylder 50 år.

Få dage før sin runde fødselsdag beskrev Jakob Ellemann-Jensen i Deadline på DR2 Venstre som limen i den blå blok, hvor de andre borgerlige partier var kogende vand, der opløste sammenholdet.

Formandens kamp for en ny fortælling om partiets position i midten af dansk politik står ovenpå historisk lave meningsmålinger til Venstre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Partiet har efter sommerferien bevæget sig under ti procent af stemmerne, mens formanden tog på bustur rundt i landet med sine nye regeringsfæller fra Socialdemokratiet og Moderaterne.

Jakob Ellemann-Jensen kom selv til magten i det gamle bondeparti på et uventet tidspunkt. Da Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen i 2019 tog hinanden med i faldet, åbnede formandsposten sig op.

På det tidspunkt havde Jakob Ellemann-Jensen både været politisk ordfører og miljø- og fødevareminister. Men tiden var ikke inde til at følge i faderen Uffe Ellemann-Jensens fodspor og blive formand for Venstre, mente han.

Det burde fortsat være Løkke. Lige indtil både Løkke og Kristian Jensen på et dramatisk møde var færdige i toppen af Venstre.

Jakob Ellemann-Jensen blev udråbt som den rette til at samle partiet, der var præget af interne fløjkrige.

- Mange har bedt mig om det og opfordret mig til det, og jeg er nu engang opdraget til, at når nogen beder én om at tage ansvar, så gør man det, og så gør man sig umage, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Han vandt formandsposten uden modkandidater og begav sig derefter ud på helt nyt territorium.

Efter at have lagt ud som en hård opposition, der mistede tilliden til Mette Frederiksen i Minksagen og forsvor nogensinde at støtte hende som statsminister, endte han med at gøre netop det.

I december 2022 kunne han træde frem på Marienborg som ny vicestatsminister og forsvarsminister under Mette Frederiksens ledelse i SVM-regeringen.

Når Jakob Ellemann-Jensen taler om, hvordan han er blevet opdraget til at tage ansvar, tegner det en streg til hans far, den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Mens både far og søn er kendt for et glimt i øjet og en kæk bemærkning, har de også begge tabt valget om statsministerposten til Socialdemokratiet.

Uffe Ellemann-Jensen afgik ved døden et halvt år inden, Jakob Ellemann-Jensen førte Venstre i regering med Socialdemokratiet.

Som tidligere soldat valgte Jakob Ellemann-Jensen da posten som forsvarsminister "med hjertet". Knap tre måneder senere blev han så hårdt ramt af stress, at han måtte sygemelde sig i seks måneder.

Da Jakob Ellemann-Jensen kom tilbage, var det til en skandale i Forsvarsministeriet, hvor Folketinget på hans vagt var blevet forkert oplyst af ministeriet i en sag om indkøb af nye våbensystemer fra Israel.

Rodet var for uoverstigeligt til, at Venstres formand kunne lede både oprydningen af ministeriet og genstarten af Venstre. Jakob Ellemann-Jensen derfor økonomiminister.

Her er det meningen, at der skal være rum til, at Jakob Ellemann-Jensen kan skabe en ny profil for Venstre.

Hvor partiet kan finde en fremtidens plads, der ikke opløses af stridende, borgerlige partier.

/ritzau/

  • Ellemann
    Det var egentlig ikke det rette tidspunkt, da Jakob Ellemann-Jensen blev formand for Venstre. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t