Annonce
Indland

En uge før sankthans: Flere kommuner indfører afbrændingsforbud

Helsingør, Lejre og Sønderborg følger efter en stribe sjællandske og jyske kommuner med afbrændingsforbud.

Fredag træder der afbrændingsforbud i kraft i yderligere tre kommuner.

I Helsingør Kommune oplyser kommunens beredskabschef, Jesper Ingemann, at forbuddet gælder fra klokken 8.00 fredag. Samme tid træder det i kraft i Sønderborg, oplyser beredskabsinspektør Henrik Jacobsen.

Også Lejre Kommune indfører afbrændingsforbud for hele kommunen. Forbuddet gælder fra fredag klokken 9.00, oplyser kommunen torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed slutter de tre kommuner sig til en kreds af sjællandske og vestjyske kommuner, der tidligere har indført afbrændingsforbud.

Forbuddet betyder blandt andet, at det er forbudt at bruge kulgrill, uanset om det er på privat grund eller i offentligheden. Det samme gælder grill med træ, briketter eller andet, der kan frembringe gløder.

Til gengæld er gasgrill på privat grund tilladt.

Alle apparater og genstande, der skaber gnister, gløder eller flammer, er også forbudt at bruge udendørs.

Og særligt bål og åben ild udendørs er forbudt. Dermed kan næste fredags sankthans-fejringer komme til at blive berørt. I Helsingør har man forsøgt at give arrangører så god tid til at finde alternativer som muligt, fortæller Jesper Ingemann.

- Hvis vi allerede nu vurderer, at det ikke bliver mindre farligt over weekenden, så kan vi lige så godt lave det nu. Så har dem, der skal holde sankthans, en mulighed for at finde alternativer, siger han.

- Om det drejer sig om en tømmerflåde ude på havet, eller hvad de gør, det skal jeg ikke blande mig i. Men jeg synes, at vi skylder at give folk en chance for at træffe nogle beslutninger.

- Så kan det være, at der er noget, der ikke kan lade sig gøre, men så må vi hjælpe med, hvad der kan lade sig gøre.

Tidligere har Kalundborg, Holbæk og Odsherred Kommune på Sjælland også indført et afbrændingsforbud. Der er også indført afbrændingsforbud for naturområdet Tisvilde Hegn.

I Vestjylland er der indført et afbrændingsforbud i Esbjerg og Varde Kommune, mens øerne Fanø, Bornholm, Tunø, Samsø og Rømø alle har indført et forbud for nylig.

På Anholt er der et permanent afbrændingsforbud.

Forbuddene er indført uden slutdato. Det vil sige, at de gælder, indtil beredskabet beslutter at ophæve dem.

Trods afbrændingsforbuddene kan man på Danske Beredskabers hjemmeside læse, at der i uge 22 og 23 var langt flere naturbrande end gennemsnittet for 2020, 2021 og 2022.

I de tre år var der gennemsnitligt under ti naturbrande om dagen i juni.

I år er der registeret over ti naturbrande på 8 af junis 13 første dage.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t