Annonce
Indland

Enorme mængder data om borgere giver travlhed i kommuner

Kommunerne står for borgernære velfærdsopgaver som skoler og ældrepleje. Ifølge Hanne Marie Motzfeldt, lektor og leder af Center for Ret og Digitalisering ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, har kommunerne så enorme mængder data om borgerne, at det er svært helt at forestille sig. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Kommuner kæmper for at leve op til krav, inden ny lov med bøder for datasjusk træder i kraft 25. maj.

Hvis der er nogle steder i Danmark, hvor der er samlet mange personlige oplysninger om borgerne, så er det i de 98 kommuner, som borgerne er i kontakt med i alle faser af livet.

25. maj træder en lov om beskyttelse af personlige oplysninger i kraft. Det giver travlhed rundt om i landet, siger Pia Færch, kontorchef i kontor for Digitalisering og Borgerbetjening i kommunernes landsorganisation, KL.

- Vi ved, at kommunerne har arbejdet med dataforordningen meget længe, og at de altid har skullet behandle persondata. Der har hele tiden været regler i det offentlige, for hvordan man behandler persondata.

- Men kommunerne har rigtig travlt med at blive klar, siger Pia Færch.

Med EU's databeskyttelseslov skærpes kravene til virksomheder og offentlige myndigheders håndtering af persondata.

Ifølge Pia Færch er noget af det nye, at kommunerne skal udpege en databeskyttelsesrådgiver og have en aftale om databehandling på plads med alle deres leverandører af it-systemer.

Kommunerne har ansvar for eksempelvis folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og meget mere.

Ifølge Hanne Marie Motzfeldt, lektor og leder af Center for Ret og Digitalisering ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, har kommunerne så enorme mængder data om borgerne, at det er svært helt at forestille sig.

- De har alt fra neutrale oplysninger om boliger og byggesager til de mest sårbare emner for mennesker - forældreskab, barndom, sygdom, mobning, misbrug. Det går helt ind i kernen af privatlivet, siger hun.

Og ifølge lektoren er det tiltrængt, at kommunerne tvinges til at få styr på datasikkerheden. Det sker, fordi den nye lov gør det muligt at udstede bøder til kommuner, der ikke overholder loven.

Offentlige myndigheder kan fremover straffes med op til 16 millioner kroner.

- Det har fået dem i gang med at rydde op og få styr på sikkerheden, siger Hanne Marie Motzfeldt.

Hun nævner tidligere sager for eksempel om sagsakter, der sendt til de forkerte borgere, og frit tilgængelige cpr-numre.

Pia Færch mener dog, at kommunerne generelt allerede har godt styr på datasikkerheden.

- Der kan selvfølgelig ske fejl, som der også har gjort indimellem. Det er ofte enkeltstående, menneskelige fejl, som man har lært af. Men man skal nok være meget forsigtig med at sætte sig op på en høj hest og sige, at det aldrig vil ske igen, siger hun.

  • Professor: Kortere skoledag er et nederlag
    Kommunerne står for borgernære velfærdsopgaver som skoler og ældrepleje. Ifølge Hanne Marie Motzfeldt, lektor og leder af Center for Ret og Digitalisering ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, har kommunerne så enorme mængder data om borgerne, at det er svært helt at forestille sig. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t