Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet om de såkaldte kaliumindsprøjtninger, der bruges til at stoppe livstegn hos aborterede fostre.
Onsdag udkom rådet med en redegørelse om emnet. Otte medlemmer afviser ifølge Kristeligt Dagblad brug af kaliumindsprøjtningerne, der sætter hjertet i stå på fostre, der aborteres sent i graviditeten.
Ifølge en af modstanderne, professor og overlæge ved Neonatalklinikken på Rigshospitalet Gorm Greisen, fører metoden tanken hen på aktiv dødshjælp:
- Godt nok er det et foster og ikke et rigtigt menneske. Men jeg er børnelæge og arbejder med nyfødte, og gråzonen mellem fostertilstanden og det for tidligt fødte barn er meget nærværende i mit professionelle arbejde, siger han til Kristeligt Dagblad.
Kaliumindsprøjtninger tilbydes forældre i forbindelse med sene aborter i flere andre europæiske lande for at forhindre, at fostret spjætter, gisper eller trækker vejret, når det kommer ud.
Metoden benyttes også i sjældne tilfælde herhjemme - ifølge redegørelsen tilbydes det ved mindst fem hospitaler i Danmark.
Og det bør stadig være en mulighed, mener syv andre medlemmer af Det Etiske Råd. Herunder formanden, filosof og ph.d. i sundhedsetik Jacob Birkler.
- Personligt mener jeg ikke, at man kan regulere sig ud af det. Og derfor bør det være op til personalet at vurdere, hvornår det kan være en god idé at tilbyde kaliumindsprøjtning eller ej, siger han ifølge Kristeligt Dagblad.
Der blev i 2012 foretaget 293 aborter mellem 12. og 24. graviditetsuge i Danmark, men der findes ingen opgørelse over, hvor ofte aborterede fostre viser livstegn i Danmark.
En optælling fra Aarhus Universitetshospital Skejby har tidligere vist, at ud af 70 sene aborter var 11 levendefødte - det vil sige 16 procent.
/ritzau/