Annonce
Indland

Eurovision er tilbage på popsporet: Vi vil have fest og farver

Eleni Foureira har et stærkt vinderbud med sangen "Fuego". Foto: Reuters/Rafael Marchante

Bookmakerne tror på Cypern som Eurovision-vinder, men eksperterne er knap så sikre. Alt kan stadig ske.

Bliver det Cyperns Eleni Foureira, der tager Eurovision-sejren i år? Hvis man spørger bookmakerne, så er sandsynligheden stor, men med timer til det store show, er der stadig intet, der er afgjort.

Kun én ting står lysende klart: Eurovisions vindersang vil være i en helt anden kategori end den politiske sang og stille ballade, der har vundet de seneste to år.

- Europa vil have noget helt andet, end de fik med Ukraine og Portugal. Det er nogle helt andre slags sange, der er favoritter i år. Vi er tilbage på popsporet, slår DR's melodigrandprix-kommentator, Ole Tøpholm, fast.

Med lande som Rusland, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien ude af konkurrencen, er det vigtigt, hvem de østeuropæiske seere kommer til at stemme på.

- Bliver det storfavoritten Cypern, eller samler de sig om Moldova, som sikkert også får mange stemmer fra Vesteuropa? Det er sådan nogle ting, der gør, at det kan gå begge veje, siger Ole Tøpholm.

- Jeg tror personligt ikke længere på Norge eller Israel, der også ligger godt hos bookmakerne, men det betyder ikke, at Cypern vinder. Hovedkonklusionen er, at Europa vil have mere fest og farver end de to foregående år, siger han.

Formanden for den danske melodigrandprix-fanklub, Johann Sørensen, er heller ikke sikker på bookmakernes vurdering af Cypern som vinder.

- Jeg tror, det bliver en tæt finale i år, for der er efter min mening ikke én oplagt storfavorit. Vi har haft nogle år med for eksempel svenske Loreen og vores egen Emmelie de Forest, hvor det hele var givet på forhånd, men sådan er det ikke i år, siger han.

Når Eurovision-finalisterne går på scenen lørdag aften, kan alt således ske.

- Cypern får meget opmærksomhed og har også fået en god lodtrækning, hvor de skal synge næstsidst i finalen. Men om det bliver dem, det er et godt spørgsmål, siger han.

- Deres glade uptempo-nummer er noget, vi har set før, men det kan godt være, at de rammer noget i Europa. Sidste år var det et meget stille nummer, der vandt, så måske vil Europa have noget andet nu, siger Johann Sørensen, der selv har den franske sang "Mercy" som en dark horse til sejren.

Danmarks vinderbud "Higher Ground", der bliver sunget af Jonas Flodager Rasmussen, ligger midterst i feltet, hvis man spørger bookmakerne, men den vurdering er Johann Sørensen ikke enig i.

Han er optimistisk på Danmarks vegne.

- Jeg mener, de skyder forkert. Jeg tror, det er en sang, der kan tage det bedste resultat, siden Emmelie de Forest vandt. Så må vi se, om vi kan komme helt med op og spille om sejren, siger han.

  • Cyprus''s Eleni Foureira performs
    Eleni Foureira har et stærkt vinderbud med sangen "Fuego". Foto: Reuters/Rafael Marchante
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t