Stridens kerne mellem lærerne og kommunerne handler om, hvorvidt lærerens arbejdstid skal reguleres af en aftale i overenskomsten eller ej.
KL vil fjerne aftalen og i stedet give lærerne en fast norm på 37 timer om ugen som alle andre offentlige ansatte.
Tilbage i 2008 blev arbejdstidsreglerne blødt en smule op ved overenskomstforhandlingerne. Her indgik Danmarks Lærerforening (DLF) og KL en rammeaftale om lærernes arbejdstid - i daglig tale kaldet A08.
A08 indeholder ikke centrale bestemmelser for maksimal arbejdstid eller en bestemt omregningsfaktor mellem undervisningstid og forberedelsestid. De enkelte lærerkredse og kommunerne indgår selv lokale aftaler.
85 af landets 98 kommuner indgik i sommeren 2012 lokale aftaler om lærernes arbejdstid, og det er disse aftaler, der i øjeblikket bliver genforhandlet mellem de lokale lærerkredse og de respektive kommuner. 23 kommuner har indtil nu indgået lokale aftaler om arbejdstid.
OK13-forhandlingerne om lærernes arbejdstid er sket i slipstrømmen af regeringens udspil til en undervisningsreform, der lægger op til, at lærerne skal undervise i flere timer end i dag.
Det er op til kommunerne og lærerne at finde ud af, hvordan dette skal lade sig gøre - uden at det kommer til at koste mere.
Derfor har KL stillet krav tom nye arbejdstidsregler, mens lærerne er tilfredse med aftalen fra 2008.
Lærernes arbejdstid har været et centralt emne i overenskomsterne siden 1993, hvor lærerne overgik fra det statslige til det kommunale aftaleområde.
Dengang blev kommunerne og lærerne enige om, at én times undervisning udløste én times forberedelsestid. Men lige siden har arbejdsgiverne ønsket mere fleksible arbejdstider.
Kilde: Faos, Forskningscenter og Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet.
/ritzau/