Aarhus og København vil indsætte kommunale tryghedsvagter for at hjælpe politiet med at opretholde ro og orden.
Det står klart, efter budgetaftalerne for de to kommuner er faldet på plads.
Læs her om, hvad en tryghedsvagt må og ikke må.
* Vagterne kan sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed. Eksempelvis områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.
* Tryghedsvagter kan henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden, at stoppe den forstyrrende adfærd. Hvis henstillingen ikke efterkommes, kan tryghedsvagter tilkalde politiet.
* Vagterne har ikke politimæssige beføjelser og må for eksempel ikke bruge magt.
* Vagterne kan blandt andet dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser. Det kan for eksempel ske med foto- og videooptagelser. Materialet kan overdrages til brug for politiets efterforskning.
* Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen.
* Vagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse.
* Tryghedsvagter kan anvende hunde, hvis politiet har givet en særlig tilladelse til det.
* Ordningen med tryghedsvagterne trådte i kraft 15. juni 2023 og løber på forsøgsbasis i tre år.
Kilder: Justitsministeriet, Lovforslaget "Lov om ændring af lov om vagtvirksomhed".
/ritzau/
-
Tryghedsvagter skal gøre det tryggere at færdes steder som Indre By i København. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
