Annonce
Indland

Fejring af genforening slutter i Christian X's fodspor

Kulturminister Joy Mogensen (S) var onsdag med til at præsentere programmet for fejringen af 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hele landet markerer 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Programmet blev præsenteret onsdag.

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Festlighederne i anledning af Genforeningen kulminerer med kongeligt besøg i grænselandet.

Det sker præcis 100 år efter, at kong Christian X' på sin hvide hest red ind i det genvundne land 10. juli 1920.

Det bliver højdepunktet på et år med arrangementer over hele landet.

Programmet blev præsenteret onsdag i DR's koncerthus af blandt andre kulturminister Joy Mogensen (S), der fremhævede kongehusets rolle i fejringen.

Hun nævnte en passage i dronningens nytårstale, hvor majestæten omtalte det danske mindretal i Tyskland, der ikke kom hjem til Danmark i 1920.

Dronningen fortalte om sit besøg hos det danske mindretal i Nordtyskland, hvor hun havde fået beskrevet Danmark som mindretallets "hjerteland."

- Det var et ord, jeg ikke havde hørt om. Men i det øjeblik man hører det, ved man, hvad det er. Det er det land, man bærer i sit hjerte, siger Joy Mogensen.

Kongehuset kommer hele året til at markere Genforeningen. Blandt andet løber kronprinsen i Sønderjylland som en del af det landsdækkende løbearrangement Royal Run.

Fejringen kulminerer i dagene 9.-12. juli, hvor Christian X for 100 år siden red over grænsen på sin hvide hest til en folkefest på Dybbøl.

Dronningen og andre medlemmer af kongehuset besøger grænselandet, hvor syv kommuner har hver deres fejring over fire dage.

Det hele afsluttes med en festgudstjeneste i Ribe Domkirke 12. juli, hvor dronningen og den tyske forbundspræsident forventes at deltage.

I løbet af året vil Genforeningen også fylde i dansk kulturliv. På teaterscenen markeres den af teatrene OPE-N og Det Kongelige Teater med "Fortællingen om et gæstebud", der behandler den sønderjyske fortælling.

Derudover vil teatret Møllen i Haderslev opføre "Romeo og Julie" af Shakespeare som en dansk-tysk kærlighedshistorie i grænselandet.

For museumsgængere bliver det muligt at høre fra "vindere og tabere" i en udendørsudstilling på Mosede Fort, der ligger i Mosede i Greve Kommune.

Sangens Hus markerer Genforeningen med det landsdækkende projekt projektet Sangen Genforener 2020.

Projektet skal vise, hvordan sang havde og stadig har stor betydning for særligt grænseegne.

  • Programmet for markeringen af Genforeningen præsenteres
    Kulturminister Joy Mogensen (S) var onsdag med til at præsentere programmet for fejringen af 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen