Flere bruger tilsyneladende en kristen dåb som asylmotiv

Den kristne vækkelse blandt asylsøgere kan for alvor mærkes i landets øverste organ i asylsager, Flygtningenævnet.

Det skriver Jyllands-Posten mandag.

Nævnet har i år haft 169 sager, hvor ansøgeren som asylmotiv har angivet at være konverteret fra islam til kristendommen. Det er næsten lige så mange som de foregående tre år tilsammen.

I alt 73 personer - eller 43 procent - fik en opholdstilladelse, mens tre af sagerne skulle gå om i Udlændingestyrelsen.

En del af ansøgerne er ifølge Jyllands-Posten afviste asylsøgere, der har fået genoptaget deres sager, fordi de er blevet døbt. Nogle af dem kommer fra Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland. Her er 28 udlændinge alene i år blevet døbt i den lokale kirke.

Christian Langballe, der selv er præst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti, er kritisk over for, at præster døber ikke mindst afviste asylsøgere.

Der er en risiko for, at kirken bliver misbrugt i et sidste desperat forsøg på at få lov til at blive i Danmark, mener han.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) siger til Jyllands-Posten, at hun undrer sig over, at så mange "pludselig finder Gud og tilsyneladende oplever en form for vækkelse".

Det er især iranere, der bliver døbt.

Da man i Iran kan blive straffet for at konvertere fra islam til kristendommen, kan asylsøgere angive risikoen for forfølgelse som asylmotiv. Hvis deres forklaring om årsagen til at blive døbt er troværdig og sammenhængende, får de som udgangspunkt asyl.

Kirkeminister Mette Bock (LA) vil ikke blande sig.

- Jeg har meget svært ved at se, hvordan en præst skulle kunne finde en teologisk begrundelse for efter oplæring og grundige samtaler at afvise et myndigt menneske, der ønsker at blive døbt, siger hun til Jyllands-Posten.