Hornhindebanken har oplevet øget tilslutning af donorer, men må stadig importere 30 procent af hornhinderne.
Den Danske Hornhindebank på Aarhus Universitetshospital har længe kæmpet for at få flere danskere til at melde sig som donorer.
Og den indsats viser sig nu at have båret frugt. I hvert fald har banken oplevet en fremgang på 50 procent i 2014 i forhold til året før. Det glæder overlæge og professor Jesper Hjortdal fra Den Danske Hornhindebank.
- Det går heldigvis i den rigtige retning. Vi har fået flere donorer igennem de seneste par år, hvilket skyldes en målrettet indsats fra hospitaler, læger og sygeplejersker, som har været gode til at få patienter til at tage stilling til, om de vil donere.
- Vi har længe forsøgt at sætte fokus på emnet og involvere andre sygehuse i kampen, siger han.
Men selvom flere og flere melder sig som donorer af hornhinder, er det stadig ikke nok. Hvert år får 600 danskere transplanteret nye hornhinder, men 30 procent af hornhinderne må importeres fra USA.
- I USA har man været gode til at italesætte problematikken med manglende donationer. De har kørt store oplysningskampagner, og derfor er er amerikanerne mere åbne overfor at donere, end danskerne er, siger overlægen.
Hos Den Danske Hornhindebank ærgrer man sig over, at man må importere fra udlandet. Den har et mål om ville være selvforsynende indenfor to-tre år.
- Det er et moralsk spørgsmål, men jeg synes, at et moderne land som Danmark burde kunne være selvforsynende på det punkt. Vi har et velfungerende sundhedssystem, så jeg håber, vi kan løfte den her opgave selv, siger Jesper Hjortdal.
Hvis en patient har problemer med hornhinden, kan det give store problemer i hverdagen, fordi synet bliver svækket.
- Patienter kan have svært ved at se og dermed også at passe job, uddannelse eller færdes i trafikken. Når man har problemer med hornhinden, så kan det være ligesom at se igennem et badeværelsesvindue.