Flere unge står udenfor arbejdsmarkedet og er ikke i gang med en uddannelse.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistik.
I september 2022 gjaldt det knap 43.000 unge. Det er en stigning fra de foregående tre år, hvor antallet er faldet. Samme måned i 2021 var det lidt mere end 42.000.
- Det er overraskende, at der er sket en stigning på trods af, at vi har et arbejdsmarked, der gløder, siger chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm.
Det er svært at pege på, hvad der præcis driver stigningen, ifølge hende.
Den nye samling af data viser, at gode konjunkturer i hvert fald ikke løser det her problem, påpeger hun.
- Det er strukturelle problemer, vi er nødt til at gøre noget ved. Hvis vi ikke gør noget, bliver de dyre samfundsborgere. Det er en investering for samfundet, siger hun.
Hun peger på, at folkeskolen skal styrkes, så flere forlader skolen med gode færdigheder. Det kræver flere midler.
Derudover skal flere tage en ungdomsuddannelse. Det kræver, at der skal være bedre muligheder og mere fleksible rammer. Det kræver også flere midler.
Chefanalytikeren, mener det er bekymrende, da det betyder at flere unge står usikkert, når en ny krise rammer.
- Det er dem uden uddannelse, der ryger først, hvis der kommer en krise, og der kommer en krise, siger hun.
De 43.000 unge, der ingen tilknytning har til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige.
Det er langt fra den politiske målsætning om 3,5 procent i 2030.
Emilie Agner Damm forventer samme niveau for 2023, siger hun.
Analysen viser, at en større andel af unge uden uddannelse er i beskæftigelse sammenlignet med 2016, men samtidig er der blevet færre unge, der er i gang med en uddannelse.
/ritzau/
-
Folkeskolen skal styrkes, så færre forlader 9. klasse uden de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
