Annonce
Indland

Flokke med hundredvis af traner overnatter i jyske naturområder

Store flokke af traner ses i stigende grad i Jylland, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF). (Arkivfoto). Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Store flokke med overnattende traner i Jylland er ifølge ornitolog tegn på fremgang for den langbenede fugl.

Flokke på flere hundreder traner har i september indtaget Jylland.

Midt på måneden blev der eksempelvis observeret en stor flok på over 700 traner i det nordvestjyske naturområde Vejlerne.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traneflokke ses i stigende grad i jyske naturområder, skriver foreningen.

Det skyldes, at tranen er i fremgang i Danmark såvel som i resten af Europa. Den danske ynglebestand nærmer sig 900-1000 ynglepar, forklarer ornitolog Sten Nielsen.

- I de senere år er den danske ynglebestand blevet så stor, at der nu kan ses traneflokke ikke blot på Sjælland og over den østlige del af landet, hvor efterårstrækket af svenske traner går mod syd.

- Særligt i Jylland optræder hundredtallige flokke af indfødte traner, som samles i sensommeren og overnatter kollektivt det meste af efteråret, siger Sten Nielsen til dof.dk.

Her er nyheden hos Dansk Ornitologisk Forening

I løbet af september er der registreret store antal traner i det jyske. Udover Vejlerne er det ved Store Vildmose i Vendsyssel, Lille Vildmose i Østhimmerland, Randbøl Hede syd for Billund og Gl. Hviding og Råhede Vade i Vadehavet.

- Aldrig tidligere har vi optalt så mange traner på samme tid i Jylland, siger Sten Nielsen.

Fuglene stimler typisk sammen et par timer før solnedgang. Efter overnatningen flyver de omkring daggry igen ud i terrænet og fordeler sig i mindre flokke på jagt efter føde.

Tidligere søgte traner typisk sydpå om vinteren. Men også her er der de senere år sket en ændring i fuglenes adfærd.

Et stigende antal traner overvintrer ifølge ornitologen herhjemme.

- Det mildere klima i Nordeuropa og den øgede dyrkning af majs har betydet, at fuglene vælger at overvintre i flere lande mod nord, hvor de nu om dage kan finde føde nok.

- Dermed slipper de for den farlige rute over Middelhavet, og øger på den måde deres overlevelse, siger Sten Nielsen.

Tranen kendes på sine lange ben og lange hals. Den er større end en stork. Ligesom storken flyver den med udstrakt hals og ben og udstøder en karakteristisk trompeterende lyd under flugt.

/ritzau/

  • Traner, trane
    Store flokke af traner ses i stigende grad i Jylland, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF). (Arkivfoto). Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t