Forskere har opdaget tre vigtige gener, som kan være nøglen til ny forståelse af, hvorfor kræftceller bliver meget ustabile og modstandsdygtige overfor behandling.
- Hvis blot et af de tre gener fjernes, bliver kræftcellens arvemasse og kromosomer ustabile. Kræftsvulster bliver dermed også mere aggressive og sværere at behandle, fortæller professor Jiri Bartek, der er forsker hos Kræftens Bekæmpelse.
Det er Jiri Bartek, der har gjort opdagelsen i samarbejde med forskere fra England og Sverige. Og forskernes forventning er, at den nye viden kan få indflydelse på behandlingen af kræftpatienter i fremtiden.
- Den viden kan vi jo udnytte til udvikling af ny medicin, hvor vi enten forhindrer denne ustabilitet i tumoren eller udnytter den, for eksempel ved at påvirke kræftcellernes høje stressfaktor, så cellerne bryder sammen og dør, siger Jiri Bartek.
Opdagelsen har da også vakt international opmærksomhed. Således beretter det ansete videnskabelige tidsskrift Nature om de danske forskningsresultater.
- Det har hidtil været et mysterium for os, hvorfor de fleste kræftsvulster bliver så ustabile og meget forskellige sammenlignet med normale celler. Nu har vi fundet svaret. Det fortæller professor Jiri Bartek.
Jiri Bartek og hans forskerhold undersøgte først de 46 kromosomer, som findes i normale menneskeceller, og sammenlignede med tarmkræft-celler fra kræftsvulster.
Her blev forskerne opmærksomme på, at der manglede nogle bestemte gener i kromosom nummer 18 i modsætning til den normale celle.
Forskerne prøvede herefter at fjerne en eller flere af disse tre gener, hvorefter kræftcellens kromosomer straks blev ustabile og udviklede sig aggressivt.
Samme mekanisme, som forskerne fandt i tarmkræftcellen, gælder også for en lang række andre kræftformer, hvilket gør opdagelsen ekstra interessant.
- Vores forskning i Kræftens Bekæmpelse viser, at stressniveauet er meget højere i kræftceller end i normale celler. Den viden kan vi bruge til at bekæmpe kræftcellerne ved at gøre dem endnu mere stressede, så de til sidst dør af stress, siger Jiri Bartek.
Næste trin i forskningsprojektet er dyreforsøg for at få bekræftet at resultaterne holder, inden man går over til kliniske forsøg på mennesker.
/ritzau/