Annonce
Indland

Forskere kobler hormoner i overgangsalderen med demens

Kvinder tegner sig for cirka 60 procent af nydiagnosticerede tilfælde af demens. Forskellen skyldes især, at kvinder bliver ældre end mænd. Men ny forskning viser, at hormoner i overgangsalderen også kan være en forklaring. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Demens rammer flere kvinder end mænd. Hormoner i overgangsalderen kan være en forklaring.

Kvinder i overgangsalderen kan være så plagede af hedeture, dårlig nattesøvn og humørsvingninger, at de ikke ser anden udvej end at blive behandlet med det kvindelige kønshormon østrogen.

Hormonet hjælper de fleste af med generne. Men det er også kendt, at det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og brystkræft.

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har undersøgt endnu en potentiel risiko.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et nyt studie konkluderer de, at kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, har en øget forekomst af demens på cirka 20 procent i forhold til kvinder, der kommer igennem uden.

Den viden håber læge og forsker bag studiet Nelsan Pourhadi fremover vil indgå i overvejelserne for og imod hormoner.

Særligt fordi den øgede forekomst af demens også gælder hos kvinder, der kun i kort tid omkring overgangsalderen fik hormoner.

- Det er vigtig og ny viden, der forhåbentlig kan medvirke til, at kvinder kan træffe et valg på et mere oplyst grundlag, siger Nelsan Pourhadi.

Overgangsalderen kan for nogle kvinder være meget belastende. Et hormontilskud hjælper de fleste, men det er ikke uden risiko. (Modelfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Han arbejder til daglig på Rigshospitalet og er desuden gæsteforsker for Kræftens Bekæmpelse.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The BMJ. Det omfatter godt 60.000 danske kvinder. Heraf cirka 5600 med demens.

Om den øgede forekomst skyldes hormoner, kan forskerne ikke konkludere endeligt. Det skyldes, at årsagen til sygdommen ikke er undersøgt i studiet, siger Nelsan Pourhadi. Arvelighed og livsstil kan også spille ind.

- Men da der er en tydelig forekomst af demens hos kvinder, der har fået hormoner, er en sammenhæng nærliggende.

Også undersøgelser i udlandet har peget på en sammenhæng. Og det bør alt i alt få kvinder til at tænke sig godt om, før de beslutter at tage hormoner i overgangsalderen.

Det siger Ellen Løkkegaard, der er professor og gynækolog på Nordsjællands Hospital.

- Et hormontilskud betyder for de fleste, at de igen kan sove om natten, og at deres humør bliver bedre.

- Men der er en regning at betale. Og derfor bør man kun tage hormoner, hvis generne er så voldsomme, at det er svært at få ens liv til at hænge sammen, siger Ellen Løkkegaard.

Hun har gennem tyve år forsket i hormoner og har stået bag Sundhedsstyrelsens guidelines til hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen.

Studiet skal ses i lyset af, at kvinder tegner sig for 60 procent af de registrerede demenstilfælde. Det skyldes især, at kvinders middellevetid er højere end mænds.

Men det er ikke hele forklaringen, siger forsker og læge Nelsan Pourhadi. Han peger på, at Alzheimers sygdom, der er den mest almindelige årsag til demens, er dobbelt så hyppig hos kvinder.

Han er enig i, at der er brug for flere undersøgelser, før det endeligt kan konkluderes, om hormonbehandling øger risikoen.

/ritzau/

  • Plejecenter
    Kvinder tegner sig for cirka 60 procent af nydiagnosticerede tilfælde af demens. Forskellen skyldes især, at kvinder bliver ældre end mænd. Men ny forskning viser, at hormoner i overgangsalderen også kan være en forklaring. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Søvn og søvnløshed
    Overgangsalderen kan for nogle kvinder være meget belastende. Et hormontilskud hjælper de fleste, men det er ikke uden risiko. (Modelfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t