Annonce
Indland

Forsøg med snefnug sikrer dansker bronze ved VM for unge forskere

Emma Weiss Nielsen har undersøgt, hvordan snefnugs udformning påvirker deres fald gennem atmosfæren. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
19-årige Emma Weiss Nielsen fik en tredjeplads ved VM for unge forskere for projekt om snefnugs aerodynamik.

Hjemme i stuen hos familien i Erritsø ved Fredericia har Emma Weiss Nielsen arbejdet med et forskningsprojekt om snefnugs aerodynamiske forhold.

Projektet, som hun har arbejdet med siden sidste år, har nu fået international anerkendelse ved VM for unge forskere, der blev afholdt i sidste uge i USA.

Her opnåede hun en tredjeplads blandt 66 andre projekter fra hele verden i kategorien "Physics and Astronomy".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter hjemkomsten til Danmark har den 19-årige dansker, der går i 3.g på EUC Lillebælt, stadig svært ved at få armene ned.

- Det er meget vildt, og jeg er meget beæret. Folk kommer fra hele verden med nogle fede projekter, siger hun.

- Det er meget surrealistisk, at de valgte at give mig tredjepladsen.

Samlet set deltog 1700 projekter ved konkurrencen Regeneron Isef, der er verdens største stem-konkurrence for unge forskere.

Stem er en samlet betegnelse for uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Emma Weiss Nielsen har som den første nogensinde modelleret, hvordan snefnugs udformning påvirker deres fald gennem atmosfæren.

- Der er ikke to snefnug, der er ens. Af den grund er det rigtig svært at forudsige deres fald i vejr- og klimamodeller, siger hun.

Rent praktisk havde hun et kæmpe kammer med vand, som hun kunne tabe snefnuggene ned i.

- Jeg fandt ud af, at plane snefnug stort set falder ens, mens den tredimensionale form af snefnugget i høj grad påvirker dens aerodynamik.

Til konkurrencen fik den 19-årige dansker ingen begrundelse for, hvorfor hun er blevet tildelt en bronzemedalje.

Hun antager, at hendes tilgang til projektet har haft afgørende betydning.

- Jeg har systematisk varieret snefnuggenes form, så jeg eksplicit kunne undersøge en sammenhæng, siger hun.

- Tidligere studier har forsøgt at generalisere nogle faktorer, der beskriver snefnuggenes form.

Emma Weiss Nielsen drømmer om at kunne leve af at forske. Hun håber, at hendes deltagelse i konkurrencen kan hjælpe hende på rette vej.

Ifølge Katrine Bruhn Holck, der er programleder for Unge Forskere, åbner tredjepladsen for store muligheder i fremtiden.

Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.

- De danskere, som har vundet noget ved tidligere konkurrencer, studerer nu i udlandet på store universiteter, siger hun.

- Det kan helt klart være et springbræt for Emma til at kunne vælge den vej, som hun gerne vil.

Sidste år vandt 19-årige Nanna Kalmar fra Djursland sølv i kategorien mikrobiologi.

Anerkendelsen betyder meget for de unge danskere, der er nysgerrige på verden, mener programlederen.

- Det giver dem mod på at turde at kontakte forskere, der på papiret ved mere end dem, siger Katrine Bruhn Holck.

- Jeg tænker, at Emmas tredjeplads er et fint bevis på, at man kan nå langt, hvis man øver sig. Hun har grebet sin chance.

Tredjepladsen medfører et honorar på 1000 amerikanske dollar - svarende til knap 7000 danske kroner.

Emma Weiss Nielsen deltog ved VM, fordi hun sidste år vandt i kategorien "Physical Science" i den hjemlige Unge Forskere-konkurrence.

I 2019 blev hun kåret som årets Unge Forsker i Danmark.

/ritzau/

  • Snevejr
    Emma Weiss Nielsen har undersøgt, hvordan snefnugs udformning påvirker deres fald gennem atmosfæren. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen