Annonce
Indland

Forsvaret oplever stor tilstrømning af dansk-ukrainske tolke

Statsminister Mette Frederiksen vil af operationelle hensyn ikke sige meget om de konkrete opgaver, tolkene er med til at løse. Men hun fastslår, at de er afgørende under krigen i Ukraine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge statsministeren løser tolke en afgørende opgave under krigen. I seneste runde ansøgte over 100.

Der er stor interesse for at blive dansk-ukrainsk tolk under krigen.

Ved den seneste ansøgningsrunde i efteråret søgte 106 kandidater, primært herboende ukrainere, og uddannelsesholdets 12 pladser blev fyldt ud.

Forsvaret vil ikke komme nærmere ind på, hvor mange tolke Forsvaret i alt har tilknyttet, eller hvor mange der er og vil blive afsat til at bidrage under krigen i Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men kaptajn Simon Rueskov fra operationssektionen på Forsvarets Sprogskole appellerer til, at endnu flere søger.

- Der er behov for tolke, når vi eksempelvis taler om kapacitetsopbygning af Ukraine, og når danskere møder ukrainere. Det kan være i forbindelse med uddannelse eller andet, som Forsvarskommandoen anmoder os om.

Tolkene bruges i mødet mellem vestlige militære ledere, i den militære træning, og når dokumenter og andet skriftligt materiale skal oversættes. Men de bidrager også med viden om skikke, sædvaner og kulturforskelle.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i denne uge besøgt tolkene i en tid, hvor retorikken er blevet hårdere fra Ruslands præsident Vladimir Putins side.

Hun kalder dem en afgørende del af det danske bidrag, som gradvist bliver mere omfattende. Ifølge TV 2 pågår der sågar overvejelser om at sende flere danske soldater til Letland tæt på den russiske grænse fra 2024.

Den del er statsministeren dog ordknap om:

- Vi ser hele tiden på vores tilstedeværelse, og den østlige flanke af Nato er afgørende. Jeg har ikke yderligere kommentarer end det.

Spørgsmål: Noget, man kunne forestille sig de her tolke hjælpe med, er træning af ukrainske soldater på dansk grund. Det har vi ikke hørt så meget om, siden daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) talte om det i september. Kan du fortælle mere - hvor mange og hvornår skal de videre til Ukraine?

- Jeg kan ikke gå ind i de konkrete operationelle elementer. Men træning af ukrainske soldater og træning i det hele taget indgår som en del af den samlede donation - både fra Danmark og vores allierede.

- Et er det konkrete militære udstyr og logistikken omkring det. Vi skal også være sikre på, at soldater og andre, der skal stå der - i skyttegraven, direkte ved frontlinjen eller noget tredje - kan bruge det udstyr, vi sender afsted. Så træning indgår på forskellige måder.

Spørgsmål: Er det noget, de her tolke skal bidrage til?

- Jeg kan ikke gå ind i det helt operationelle.

- Men det er klart, at i takt med, at månederne passerer forbi, og donationerne bliver flere, er der leveret rigtig meget militært udstyr. Så vokser behovet for at sikre infrastrukturen og logistikken, så vi kan gøre alt, hvad vi kan fra vores side, for at Ukraine vinder krigen.

- Der indgår tolke som en vigtig del af opgaven, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

  • Statsministeren besøger Svanemøllen Kaserne
    Statsminister Mette Frederiksen vil af operationelle hensyn ikke sige meget om de konkrete opgaver, tolkene er med til at løse. Men hun fastslår, at de er afgørende under krigen i Ukraine. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt