Græsrødder: Danmark er stået af klimatoget

Danmark har opgivet sine høje ambitioner på klimaområdet. Andre EU-lande som Sverige, Tyskland og Frankrig går i dag uden om Danmark, når der skal skabes klimalederskab i EU.

Samtidig er det danske hold af forhandlere ved FN's årlige klimakonferencer (COP'er) "skåret ned til sokkeholderne".

Den danske energi- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), synes mere optaget af at sælge dansk energiudstyr end af at bremse klimaændringerne og sikre vores fremtid på kloden.

Sådan lyder anklagen fra 92-gruppen, en sammenslutning af 24 danske organisationer, som arbejder med miljø, klima og udvikling. Kritikken kommer under FN's klimamøde, COP23 i Bonn.

Ngo-gruppens koordinator, Troels Dam Christensen, peger på de seneste dramatiske beregninger fra FN's Miljøprogram.

De viser, at klimaløfterne fra verdens lande kun leverer en tredjedel af den nødvendige CO2-reduktion - hvis vi som vedtaget i Paris-aftalen vil holde den globale opvarmning under 1,5-2 grader.

Samtidig er mængden af CO2 i atmosfæren nu 403 milliontedele (ppm) - den højeste i 800.000 år.

- Det er et kritisk tidspunkt i historien, og derfor haster det så akut med handling. Ellers bliver det for sent. Hvor er Danmark i denne intense kamp, spørger Troels Dam Christensen.

Græsrøddernes kritik gælder de politiske prioriteringer, ikke embedsmændenes indsats, understreger han.

Lars Chr. Lilleholt er rent ud irriteret over kritikken.

- Jeg kan slet ikke genkende det billede, der tegnes. Jeg oplever stor respekt om Danmarks engagement både i EU og globalt.

Ministeren peger på, at han netop har mødtes med præsident Trumps klimarådgivere i USA og prioriterer et samarbejde med Kina, verdens største CO2-udleder.

- Og EU er jo gået i front med en samlet CO2-reduktion på 40 procent i 2030 og er dermed det landeområde, der har påtaget sig den største forpligtelse. Så den kritik er helt på månen, siger Lars Chr. Lilleholt.

Han deltager selv 14.-16. november i klimamødet i Bonn, hvor han skal have bilaterale møder med samarbejdslande og vil have "fokus på danske virksomheder og danske styrkepositioner".