Illegale indvandrere får nej til behandling af ufødte og nyfødte børn. Kun i akutte situationer får de hjælp.
Gravide kvinder, som opholder sig illegalt i Danmark, skal fortsat ikke have lov at komme til tjek og behandling i sundhedsvæsnet, medmindre det drejer sig om akutte situationer.
Det slår sundhedsminister Nick Hækkerup (S) fast i et brev til Røde Kors, Lægeforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråd, skriver Politiken tirsdag.
De fem organisationer foreslog i februar ministeren, at de gravide kvinder, der opholder sig i Danmark, selv om de ikke har lov, får adgang til besøg hos læge og jordemor under graviditet og efterfølgende konsultationer med en sundhedsplejerske.
- Vi havde håbet på et andet svar. For Lægeforeningen handler det om det ufødte barns tarv. Ufødte børn har ikke selv valgt at flygte hertil. Det er et liv, vi her taler om, siger Lise Møller, der er formand for Lægeforeningens etiske udvalg.
Lægeforeningen anslår, at der hvert år er mellem 311 og 353 illegale migranter i Danmark, der bliver gravide.
Ifølge foreningen vil det koste mellem 1,9 og 2,6 millioner kroner årligt at tilbyde dem forebyggende undersøgelser ved graviditet, fødsel og i barnets første år.
I Danmark har illegale migranter ikke adgang til andet end akut hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.
Det eneste andet tilbud til dem er de to sundhedsklinikker, som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Lægeforeningen på frivillig basis driver i København og Aarhus for mennesker, der ikke må opholde sig i landet.
Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup.